Parkinsonforeningens Forskningsarrangement 2023

Parkinsonforeningens årlige forskningsarrangement fandt sted lørdag den 4. november 2023 i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Stemningen var som altid festlig, og igen i år var medlemmer af Parkinsonforeningen mødt talstærkt op for at høre nyt om forskning.

Læge, phd. Tatyana Fedorova og lektor Marina Romero-Ramos, begge Aarhus Universitet, og Forskningsrådets formand, professor Hartwig Siebner, Bispebjerg Hospital, præsenterede aktuelle forskningsprojekter for medlemmerne.

Legatoverrækkelse

Parkinsonforeningen modtog i august 33 ansøgninger om forskningsmidler. Af dem belønnedes 23 forskere med et legat fra Parkinsonforeningen for i alt 4 mio. kr. Formand for forskningsrådet Hartwig Siebner begrundede tildelingerne og protektor Grevinde Alexandra uddelte legaterne.

Prisen som Ung Forsker tildeltes læge, phd. Tatyana Fedorova fra Aarhus Universitetshospital.

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.