Flere penge til parkinson-rehabilitering
09. december 2025

Det specialiserede rehabiliteringstilbud er vigtigt for mennesker med parkinson. Ny midler skal sikre et fortsat udbud.
Det specialiserede rehabiliteringstilbud til mennesker med parkinson fik 4,8 mio. kr. fra årets SSA-aftale (reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet).
Dette beløb skal lægges oveni midler fra den politiske aftale om grundfinansiering af civilsamfundet, hvor Parkinsonforeningen i oktober fik 14,1 mio. kr. årligt i 2026 og 2027. Det giver et samlet beløb på 15,4 mio. kr. i 2026 og 17,3 mio. kr. i 2027.
Den nye bevilling skal hjælpe med at dække det stigende antal mennesker med parkinson. Det forventes, at antallet vil blive fordoblet de næste 20 år.
Det specialiserede rehabiliteringstilbud er meget vigtigt for mennesker med parkinson. Det forbygger en forværring af sygdommen og giver øget livskvalitet. Tilbuddet består af et weekendforløb for personer, der lige har fået diagnosen, et to-ugers forløb for personer midt i sygdomsforløbet og et kort boost forløb for dem, der tidligere har været på et to-ugers forløb.
Du kan læse mere om tilbuddet her.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte teamleder og sundhedspolitisk konsulent, Marlene Grønnegaard Them, på tlf. 36350235 eller mgt@parkinson.dk.