Kan kosttilskud i form af beta-glucaner ændre forløbet eller forebygge Parkinsons sygdom?

Kosttilskud i form af beta-glucaner til børn med autisme er undersøgt i små videnskabelige studier (pilot studier) og har ført til spekulationer, om beta-glucaner kan have en forebyggende effekt ved Parkinsons sygdom. Forskerne bag tre små studier og en blog har selv understreget, at et større multicenterstudie er nødvendigt for at konkludere noget endeligt om behandlingen.

En forsker har sendt links til tre små studier og en blog, der beskriver behandling af børn med autisme med kosttilskud i form af beta-glucaner. Børnenes adfærd og søvn blev forbedret i forhold til en kontrolgruppe, som ikke fik behandling.

I det tredje af ovennævnte studier (se links længere nede) blev det vist, at tilskud af beta-glucan til kosten ændrede microbiom sammensætningen i fæces i positiv retning.  Tarmenes mikobiom af bakterier, svampe, virus og andre mikroorganismer spiller en stor rolle for et velfungerende immunsystem og for beskyttelse mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Reduktion af enterobakterier til næsten nul i fæces førte til overvejelser, om beta-glucan kan nedsætte risikoen for Parkinsons sygdom.

Enterobakterier kan nemlig føre til dannelse af alfa-synuklein klumper, som er giftige for dopamin-nerveceller. Parkinsonforskere mener, at klumper af alfa-synuklein kan optages i nerveender i tarmene og via vagusnerven føres til dopamin-nerveceller i hjernestammen.

Beta-glukaner er kulhydrater (stivelse), der forekommer naturligt i cellevæggene i korn, gær, bakterier og svampe. Beta-glukaner stimulerer immunsystemet og styrker forsvaret mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Beta-glukaner findes især i havregryn og byg. Havregryn er rig på protein, fibre og magnesium. 100 gram havregryn dækker en tredjedel af det daglige behov for fibre.

Se med online
International Parkinsondag (11.april) markeres af en sammenslutning af hospitaler, universiteter og virksomheder fra Indien, Japan og de Forenede Emirater med et internationalt webinar 10.april 2023.

Et af foredragene omhandler tilskud af beta-glucaner til patienter med Parkinsons sygdom: Dr. V. Dedeepiya Devaprasad. AFO-202 beta glucan in Parkinson – Pilot Clinical study outcome. Bemærk tidspunktet.

Tid: 10. april kl. 04.30-07.30 (dansk tid)
Arrangementet foregår på engelsk.
Se hele programmet her og tilmeld dig her: https://ncrmniche.org/parkinson2023/

Parkinsonforeningen markerer den Internationale Parkinsondag 11. april 2023 i Aarhus med en temaeftermiddag om parkinson og søvn: https://parkinson.dk/event/international-parkinsondag-2023/

Læs de tre omtalte studier og en blog herom via nedenstående links:

http://dx.doi.org/10.1136/bmjno-2021-000203

https://doi.org/10.1002/brb3.2750

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36093695/

https://bioengineeringcommunity.nature.com/posts/leveraging-the-gut-microbiome-to-manage-from-neurodevelopmental-to-neurodegenerative-illnesses

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.