Modul 10: Palliation
Om denne video
Palliation handler om lindring – ikke kun i livets afslutning, men i hele sygdomsforløbet. For personer med Parkinsons sygdom og deres pårørende kan palliation være med til at øge livskvaliteten ved at fokusere på støtte, symptomlindring og samtaler om ønsker og behov.
Det er vigtigt at tale om palliation tidligt i forløbet med parkinson. Det giver mulighed for at planlægge og tage stilling til, hvad der er vigtigt i livet – både for den der er syg og for de nærmeste.
Dette modul har fokus på, hvordan palliativ tilgang kan integreres i livet med Parkinsons sygdom, og hvordan det kan være en hjælp både fysisk, psykisk, eksistentielt og socialt.
Modulet indeholder viden om:
- Hvad palliation er – og hvad det ikke er
- Hvorfor palliation er relevant ved Parkinson – også tidligt i forløbet
- Kommunikation og samtaler om ønsker og håb
- Planlægning af fremtiden – fx fremtidsfuldmagter og behandlingsniveau
- Støtte til pårørende
- Personlige fortællinger om livsglæde, håb, vrede, afmagt, ønsket om aktiv dødshjælp mm.
- Forslag til hvad du/I selv kan gøre i fasen
- Musikkens betydning som kommunikativt og relationelt værktøj
Kreditering
Helle Timm, professor, USCF, Rigshospitalet
Julie Kolbe Krøier, musikterapeut, Bispebjerg – Frederiksberg Hospital
Bo Biering-Sørensen, overlæge, Klinik for bevægeforstyrrelser, Rigshospitalet/Glostrup
Trine Hørmann Thomsen, sygeplejerske, PhD, Klinik for bevægeforstyrrelser, Rigshospitalet/Glostrup er facilitator