Modul 1: Introduktion til self-management programmet

Emne Sorg Forskning Historier fra hverdagen

Om denne video

Self-management kan også oversættes til egenomsorg eller egenhåndtering i denne kontekst, og det dækker over alt det, som du selv kan gøre i livet med parkinson, der kan hjælpe dig med dine individuelle behov. Det vil sige bestemte håndteringsstrategier integreret i hverdagen.

For at kunne det, så kræver det viden om parkinson – det er det, vi ønsker at give dig og dine pårørende med dette online program. Vi tror på, at viden giver handlemuligheder, der kan øge din følelse af kontrol over sygdommen og dermed give dig en øget livskvalitet. Kort sagt, så er essensen – hvad kan du selv gøre i livet med parkinson?

Introduktionsmodulet indeholder:
– Hvad er self-management?
– Introduktion til programmets opbygning
– Præsentation af deltagerne

Deltagere: Trine Hørmann Thomsen (facilitator) + personer med Parkinsons sygdom og pårørende, som deltager gennem modulerne

Igennem hele programmet fortæller syv personer med parkinson om deres hverdagsliv, symptomer, udfordringer og deler ud af mulige strategier i forhold til at kunne håndtere livet med konsekvenserne af parkinson.
Hos nogle af personerne vil I også møde deres pårørende/ægtefæller.

Kreditering

Trine Hørmann Thomsen (facilitator)

Jørgen på 68 år, som har levet med parkinson i 7 år og hans hustru Maibritt

Leif på 73 år, som har levet med parkinson i 4 år

Birthe på 76 år, som har levet med parkinson i 4 år

Claus på 59 år, som har levet med parkinson i 5 år og hans hustru Ulla

Leif på 71 år, som har levet med parkinson i 18 år

Niels på 60 år, som har levet med parkinson i 5 år

Erling på 70 år, som har levet med parkinson i 13 år og hans hustru Inger

Berit på 69 år, som har levet med parkinson i 10 år og sin mand Henning (modul om motoriske symptomer og medicinsk behandling)

Lignende og nyeste

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.