Sommerudflugt torsdag den 15. maj kl. 10.00 til 15.30

Vikingeskibsmuseet i Roskilde

 Vores sommerudflugt går til Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Vikingerne sejlede langs Europas kyster, op ad floder og over hav i hele det nordatlantiske område. Med dem blev de skandinaviske lande skabt, og museet fortæller en historie om skibe, mennesker og ting på rejse, bygget op omkring de originale vikingeskibe fra Skuldelev.

Vi får en rundvisning med guide om vikingeskibene, om skibenes betydning for vikingernes samfund, om krig og togter, handel og rejser, og om livet i Norden for 1000 år siden.  Vi skal se og høre hvordan vikingerne ændrede verden med deres skibe. Rundvisningen varer ca. en time og der er mjød bagefter.

Efter rundvisning og mjød spiser vi frokost på cafe Knarr, der ligger på museumsøen.  Vi får en “Vikingeplanke” med røget hellefisk, nordisk hummus, frikadelle, skinke, kålsalat, nordisk ost og bærkompot samt hjemmebagt brød. Hertil en øl, most eller vand.

Efter frokost har vi fri adgang til museets arbejdende værksteder. Her kan vi bl.a. se hvordan de bygger nye både på værftpladsen. Lige ved havnen er også Ros Galleri https://ros-gallery.dk/ eller glasgalleriet https://glasgalleriet.dk/ og der er mange muligheder for oplevelser på egen hånd.

Efter rundtur på museumsøen eller i galleriet kunne vi afslutte med en kop kaffe på cafe Knarr, men det er for egen regning. Vi regner med af afslutte ca.  15:30

Adgangsforhold:  Der er en kort opgang til museets indgang, og det er muligt at have rollator med inde på museet. Adgangsforhold for kørestole er mere begrænset, og her skal man ind ad bagindgangen. Med kørestol er der kun adgang til museets underste etage. Ved tilmelding vil vi meget gerne have at vide om man kommer i kørestol.

Transport: Man kører selv til museet. Der er stor, gratis parkeringsplads ved museumsøen. Hvis man kommer med tog, er der ca. 1½ km fra stationen til museumsøen. Bus 203 går fra stationen næsten til museet.

Tidsplan:

10:00                                       Vi mødes ved trappen foran vikingeskibsmuseet

10:30 – 12:15                         Rundvisning og mjød (to hold)

12:30 – 14:00                        Frokost på Café Knarr (museumsøen)

14:00-15:00                           Egen tid i arbejdende værksteder på museumsøen

15:00                                       Evt kaffe på Café Knarr (egen regning)

Pris og tilmelding:

Pris for medlemmer: kr. 200 og ikke-medlemmer: kr. 400. Inkluderet i prisen er rundvisning, mjød, frokost med en øl, most eller vand samt adgang til arbejdende værksteder på museumsøen.

Tilmelding senest mandag d. 28 april:

*enten elektronisk via NemTilmeld  her  og der betales direkte med kort eller Mobile Pay

*eller ved mail til Ingolf Skafte ingolfskafte@gmail.com eller telefon/sms 2234 1405.  Derefter ved indbetaling af beløbet på kredsens konto i Arbejdernes Landsbank: 5396 0243332. Husk at angive om der tilmeldes medlem eller ikke-medlem

Ved tilmelding vil vi meget gerne have at vide om man kommer i kørestol.

Mere information:

I kan finde mere information om vikingeskibemuseet og cafe Knarr på

https://www.vikingeskibsmuseet.dk/

https://www.vikingeskibsmuseet.dk/cafe-knarr/menu