NB!  Der er desværre ikke flere pladser!

Der har været stor interesse om Pårørendemødet d. 10. oktober, og der er helt booket op nu.  Vi kan ikke være flere i lokalet, og det har ikke være muligt at finde andre lokaler.

Så evt. nye interesserede, der ikke allerede er tilmeldt hos Lisbet Jansson,   må desværre vente til foråret, hvor vi arrangerer et nyt pårørendemøde d. 10 februar 2025

 

Pårørendemøde

Torsdag den 10. oktober kl. 19.00 til 21.00

med neuropsykolog Ida Marie Rosenkrands-Jepsen

Aktivitetscentret, lokale 13, Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand

På pårørendemødet taler vi med hinanden og udveksler erfaringer om, hvordan det er at være pårørende.  Neuropsykolog Ida Marie Rosenkrands-Jepsen vil facilitere mødet samt sætte fokus på både de kognitive og adfærdsmæssige forandringer, der kan ses ved sygdomme inden for parkinsonspektret, og som kan få betydning for personlighed og væremåde i dagligdagen. Oplægget kan lede videre til en erfaringsudveksling og en snak om håndtering af disse symptomer i dagligdagen.

Ida arbejder som neuropsykolog på Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde, hvor hun sidder med i afdelingens Bevægeteam, som arbejder med udredning og behandling af mennesker med Parkinson. Ida arbejder med udredning og udfører neuropsykologiske vurderinger ved mistanke om kognitive eller adfærdsmæssige forandringer, både i relation til Parkinson, men også ved andre neurodegenerative sygdomme eller ved erhvervet hjerneskade.

Arrangementet er forbeholdt pårørende til Parkinson patienter og deltagelse er gratis.

Tilmelding til Lisbet Toft Jansson senest den 1. oktober på e-mail Jansson@newmail.dk eller mobil 26 13 73 85. NB ikke flere pladser