Parkinsondans ved DGI Landsstævne 4. juli 2025
26.02.2025
Nyhedsbrev
om Parkinsondans ved DGI Landsstævne 4. juli 2025
Selve stævnet:
Parkinsondans deltager i stævnet under fælles paraply for PARASPORT. Vi er derfor ikke programsat i nærheden af eller sammen med opvisninger under Dans og Musik, og kan ikke umiddelbart sammenlignes med de koreograferede danseopvisninger.
Vores to optrædener ved Landsstævnet er nu fastlagt:
fredag d. 4. juli 11.45 og 15.15.
Vi skal lave det samme ved de to optrædener, der hver tager ½ time.
Vi skal være klar et kvarter før hver optræden.
DANS
Vi danser disse danse ved opvisningen: Inddansning – Engelsk vals – Rytme – Quickstep -Folkedans – Chachacha – Vals – Slowfox – Uddans
DANSESTED OG PARKERING
Vi skal danse på parkerings-pladsen ved DGI-huset, Vejle Center Hotel og Vejle Bibliotek. (Rød firkant).
Parkering er ved P med indkørsel fra Bredstenvej (Vejle-Billund vejen). Derfra er der ca. 250 m sti til pladsen ad en ny bro.
Dansepladsen er op til ”ramblaen”, der er forbindelses-vejen for gående mellem alle arenaer.
På dansepladsen er der handicaptoiletter, førstehjælp og stillezone-områder samt madboder.
Dansearenaen er 20×27 meter, lidt hævet, men kranset af bander (ikke rockere !) og med en rampe til gulvet (Der er mange kørestolsaktiviteter).
ENSARTETHED
Vi har fået lovning på T-shirts fra Parkinsonforeningen ”Motion er medicin”. Der ud over er der ingen krav eller forventninger til påklædningen, men hold øje med vejrudsigten.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Vi mødes på pladsen (ved Parkinsons beach bannere) senest 11.15. der får I de seneste informationer, fornemmer stemningen og gør klar til dansen.
Efter dansen står det jer frit for at færdes omkring DGI-aktiviteterne, herunder at opholde jer i stillezonerne tæt på opvisningsstedet. Man sørger for sin egen forplejning, ligegyldigt om den er medbragt eller om man køber ved stævnet.
I løbet af foråret kommer mail om endelig tilmelding, og dér skal T-shirt størrelse oplyses.
Hvis der er spørgsmål, vil Gert Pedersen (6186 6702) prøve at svare.
Vi kan mødes op til 3 gange før stævnet:
Vi vil afdramatisere, hvad det indebærer at deltage i en opvisning på stævnet.
Søndagene d. 15., d. 22. og d. 29. juni, alle på Gulkrog i Vejle og alle fra 10 – 12. Vi afvikler træningssamlinger, hvor danseprogrammet bliver gennemgået og praktiske problemer og spørgsmål bliver afklaret.
Jo flere af disse træf, du kan deltage i, des bedre. Vi ser helst, at man deltager i mindst 2.
Vi ses til dansetræningen,
I er yderst velkomne til at reklamere for at få flere med til opvisningen.
Har I lyst til at være med ?
Kontakt Gert Pedersen 6186 6702
Venlig hilsen
Ingeborg Uldahl & Gert Pedersen