Kuren mod Parkinson er ikke fundet endnu
18.11.2022
Politiken beskrev d. 12. november hvordan stamcelleforskning har haft så store gennembrud, at der på et tidspunkt kan forventes en behandling, som vil reducere behovet for den medicin, Parkinsonpatienter skal trækkes med. Og måske fjerne behovet helt.
Spørgsmålet er hvornår. De omtalte forsøg med otte patienter i Lund er nogle af de første, i denne omgang. Tidligere forsøg strandede, fordi de stamceller, der blev udført i patienternes hjerne, havde det med at udvikle sig til kræftceller. Så man opgav metoden indtil der var styr på den slags uønskede konsekvenser.
De nuværende forsøg med rigtige patienter skal bla. bruges til at finde ud af, hvordan man undgår andre bivirkninger, som eksempelvis for stor produktion af dopamin.
Hvornår kan vi så forvente at få en behandling, der er sikker, og som virker? Det afhænger af hvem, man spørger. Men vi skal nok vente mindst 5 – 10 år, siger de kloge.
Men det er da rart, at der er håb forude 🙂