Humor, gnister og meningsfuld antændelse – for seniorstyrken
24.02.2023
I februar 2023 gav Per Ryt-Hansen et meget livligt foredrag ‘Humor, gnister og meningsfuld antændelse – for seniorstyrken’ for deltagere i Fredensborg caféen.
Per fortalte om alt fra forskellige typer af humor og hvordan man kan bruge humor til at løfte stemningen i forskellige situationer, over sin samling af 79 Svuppere fra hele verden og til olietygning. Han konkluderede blandt andet, at livet omkring 70 års alderen er et lykkeligt højdepunkt, mens man er i bund, når man er omkring 46 år.
I det medfølgende dokument kan man få lidt indsigt i Per’s mange tanker og humoristiske indfald, men jeg kan bestemt anbefale jer at opleve ham.
Inger Albertsen