PARKINSON BOKSNING

Parkinson boksning i Kolding Bokseklub – et træningstilbud målrettet dig, der lever med Parkinson eller andre tilsvarende lidelser og som ønsker at styrke kroppen, forbedre balancen og blive en del af et stærkt fællesskab.

  • Tidspunkt: Hver torsdag kl. 15.45 – 16.45
  • Sted: Kolding Bokseklub, Brostræde 1-3, 6000 Kolding
  • Pris: De første par træninger er gratis (dog indmeldelsesgebyr op kr. 20) og derefter bare kr. 75,- per måned.
  • Tilmelding: Man skal tilmelde sig på hjemmesiden inden første træning.

HVORFOR PARKINSON BOKSNING?

Parkinsonboksning er en særlig form for træning, med store fordele.

  • Fysisk: Styrker balance, koordination, reaktionsevne og motorik samtidig med at du får pulsen op og træner hele kroppen.
  • Mentalt: Træningen udfordrer hjernen, styrker koncentrationen og giver en følelse af kontrol og selvtillid.
  • Socialt: Bliv en del af et varmt og inkluderende fællesskab. Vi griner, kæmper og hepper på hinanden – sammen.

TRYGGE RAMMER

Træningen foregår i trygge rammer med instruktører, der kender til Parkinson og tilpasser øvelserne, så alle kan være med– uanset niveau.

Vi bokser ikke, men træner uden kontakt, med fokus på bevægelse, styrke og fællesskab. Kolding Bokseklubs slogan er “Plads til alle”– og det gælder selvfølgelig også her.

ER DU NYSGERRIG?

Kom og prøv en gratis intro – eller kontakt os for at høre mere. Du er også velkommen til at tage en pårørende eller ven med første gang.

Kontakt: Steen Engelbrecht på 50761901 eller steenengel@gmail.com

Vi glæder os til at byde dig velkommen i klubben.

HVORDAN TILMELDER MAN SIG?

Tilmelding skal ske på www.koldingbokseklub.dk

  • Step 1: Vælg: ”Meld dig ind her/medlemssystem”
  • Step 2: Udfyld formular med personlige oplysninger.
  • Step 3: I højre side under ”Hold” vælg ”Parkinson træning”
  • Step 4: Bekræft din e-mail adresse via det link der sendes til dig på mailen,

Herefter skal din profil lige godkendes af en administrator, med henblik på at du er kommet på det rigtige hold og i den rigtige kontingentgruppe. Når dette er gjort, vil du kunne logge ind på din medlemsprofil. og tilmelde dig træningerne.