Hverdagslivet med parkinson
I bogen “Hverdagslivet med parkinson” får du konkrete strategier, tips og tricks til de forskelligartede symptomer, der opstår i forbindelse med parkinson.
I “Hverdagslivet med parkinson” sættes der fokus på, hvordan livet med sygdommen kan blive så godt som muligt ud fra egne ressourcer og måden, sygdommen bedarbejdes på. For selv med de mange forskellige symptomer er det dog fælles for alle, at det er en sygdom, man skal lære at leve med resten af livet. Men det er op til den enkelte at bestemme, hvordan man håndterer diagnosen.
De 34 interviews med danske parkinson-patienter danner rammen for bogen, mens hvert kapitel tackler et tema baseret på deres fortællinger. Bogen fungerer dermed både som information om og inspiration til, hvordan man håndterer parkinson og de problemer og spørgsmål, der følger. Læs om alt fra fysiske træningsøvelser, hvordan man accepterer sin diagnose og intimitet til ændringer i ægteskabets roller, rekonstruering af ens selvbillede og det at forblive social.
Bogen henvender sig til patienter med parkinson og deres pårørende, der ønsker et indblik i sygdommen, og hvordan man kan håndtere den. Klinikere, behandlere i sundhedssystemet og andre sundhedsaktører kan også drage nytte af bogen.
Bogen forhandles og udgives ikke af Parkinsonforeningen, men er udarbejdet af Trine Hørmann Thomsen, der er sygeplejerske og ansat dels i Parkinsonforeningen, dels i Klinik for Bevægeforstyrrelser, Rigshospitalet Glostrup.
Vær opmærksom på, at bogen forhandles flere steder. Du kan derfor med fordel google for at finde den bedste aktuelle pris. Du bør også kunne bestille den hjem på biblioteket.
KØB BOGEN: Hverdagslivet med parkinson (eksternt link)
På Parkinsonforeningens YouTube-kanal finder du også et online foredrag med Trine, hvor hun netop taler om hverdagslivet og håndteringsstrategier.