Unity Walk for hele familien
21.05.2022 - 21.05.2022
Kl. 12.00 - 16.00
Hele Danmark
Målgruppe: For alle
For alleTag børn, børnebørn, familie og venner med til Unity Walk den 21. maj og støt vores fælles sag, når vi igen går for parkinsonsagen i København.
Den 21. maj mødes vi igen til en sprudlende dag med livsglæde, motion og fællesskab i centrum. Denne gang er det gratis at gå med, men tilmelding er nødvendig.
Sammen med tilmeldingen får du mulighed for at tilkøbe et lækkert måltid, som udleveres når alle er kommet i mål. For 100 kr. får du 2 stk. ens trekantsandwich, som vil være lette at spise (vælg mellem æggesalat, skinke/ost eller tun), kaffe, kage og 1 øl eller vand. Der er tilmeldingsfrist fredag den 13. maj.
Foreløbigt program
- Kl.12.00: Parkinson Unity Walk 2022 åbnes ved protektor Grevinde Alexandra, parkinsonambassadør Camilla Nørgaard og Parkinson Boxing som opvarmning.
- Kl.12.15: Deltagerne går, anført af protektor Grevinde Alexandra og foreningens ambassadører en rundtur i indre by fra Frue Plads og tilbage til Frue Plads, hvor man går i mål.
- Kl. 13.15: Velkomst tilbage ved målpladsen.
- Kl. 14.00: Forskellige former for underholdning, musik og dans – herunder familieunderholdning til børn. Bandet Rockmuseum og Sophie Rønnow underholder. Herudover til der være mulighed for socialt samvær, netværk mv.
- Kl. 16.00: Tak for i år.
Vind flotte præmier!
På dagen trækker vi lod om en række flotte præmier, blandt andet et gavekort på 5000 kr. til La Santa Sport.
Har du spørgsmål? Send en mail til Jan Petersen på jdp111060@gmail.com eller læs mere på hjemmesiden, hvor du kan finde flere detaljer.
Vi glæder os til at se dig!