To dages parkinsonkursus for fysioterapeuter
21.03.2025 - 04.04.2025
Kl. 08.45 - 16.00
Aarhus
Målgruppe: For fagpersoner
For fagpersonerOm kurset:
Med afsæt i ”European Physiotherapy Guideline for Parkinson’s Disease” samt nyeste viden indenfor Parkinsons sygdom og fysioterapeutiske interventioner, fokuserer kurset på undersøgelse og behandling i kliniske relevante faser, klinisk ræsonnering og relevante interventioner i de forskellige faser.
På kurset præsenteres den nyeste neurologiske viden på området, og desuden vurderes medicinens indflydelse på træningseffekt og non-motoriske symptomer.
Kurset er tilrettelagt så der veksles mellem teori og praksis. Den praktiske afprøvning vil begge dage foregå i grupper med parkinson patienter som kaniner.
Ved afslutning på dag ét præsenteres og udleveres mindre opgave, som hver kursist arbejder med frem til kursusdag to. Kursusdag to indledes med opsamling på aktuelle opgave.
Målet med kurset er:
At den enkelte fysioterapeut efter kurset:
- Kan undersøge og klassificere patienter med ideopatisk Parkinsons sygdom og dernæst tilrettelægge evidensbaserede trænings- og behandlingsforløb
- Har opnået en bred viden og forståelse for Parkinsons sygdom, herunder såvel de motoriske og nonmotoriske symptomer samt deres betydning for det samlede behandlingsforløb
- Har opnået en bred tværprofessionel viden og forståelse for, hvilke andre faggruppers kompetencer der kan være til gavn i det samlede rehabiliteringsforløb for den enkelte person med Parkinsons sygdom.
Undervisere på kurset:
Jakob Frederiksen, fysioterapeut, Cand.Scient.fys, FysioDanmark Birkerød samt forskningsassistent v/ Klinik for bevægeforstyrrelser, afd. For Hjerne- og Nervesygdomme Rigshospitalet Glostrup
Vibeke W. Grønlund, fysioterapeut, MEd, Projektleder for Videns- og kompetencecentret for rehabilitering til mennesker med parkinson (ved Parkinsonforeningen og Rehabiliteringscenter Sano)
Lorenz Oppel, Neurolog, Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Tilmelding: KLIK HER
Har du spørgsmål, kan de rettes til Vibeke W. Grønlund på vg@parkinson.dk eller tlf: 24 96 22 18. Tilmeldingsfristen er den 7. marts 2025.
Praktiske oplysninger:
Dato: 21. marts og 4. april 2025
Tid: Begge dage kl. 8.45 – 16.00
Sted: Aarhus – lokation kommer
Pris: 4.500 kr. inklusive forplejning begge dage
Deltagerantal: Max 20 fysioterapeuter
Udbyder: Parkinsonforeningen i samarbejde med Sano
Certificering: Kurset afsluttes med en kort skriftlig test. Ved gennemført test opnås mulighed for registrering på Parkinsonforeningens behandlerliste for fysioterapeuter med navn og kontaktdata til fysioterapi klinik/arbejdsplads
Fakturering:
Du vil senest 15 dage inden kurset modtage en faktura. Betaling skal være Parkinsonforeningen i hænde senest 8 dage før kursusstart. Vi gør opmærksom på, at tilmelding først er gældende, når indbetalingen er registreret, og så frem betaling ikke er modtaget inden betalingsfristen, vil pladsen på kurset bortfalde. Vi gør desuden opmærksom på, at tilmelding og betaling er bindende, og at kursusbeløbet ikke returneres hvis kursusdeltager ikke møder op.