Gå med, når Parkinson Unity Walk København 2025 samler flere hundrede mennesker i byens centrum for at fremme parkinsonsagen. Tag endelig børn, børnebørn, familie og venner med – eller kom alene og lær nogle nye mennesker at kende.

Den 25. maj kl. 11.45 mødes vi på Frue Plads i København til en livsbekræftende dag fyldt med fællesskab, motion, livemusik og hygge. Det koster 100 kroner for voksne at deltage. Børn er gratis.

Walken åbnes ved protektor Grevinde Alexandra og dagens vært, parkinsonambassadør Camilla Nørgaard, som til daglig er studievært på TV2. Efter opvarmnings-dans går vi samlet en rundtur i indre by. Tilbage på pladsen vil der være forskellige former for underholdning, musik og dans. I år er det bandet ‘Rockmuseum’, der spiller op til dans med klassikere, alle kender.

Kom gerne, selvom du ikke kender andre på forhånd. Vi laver en gruppe for mennesker, der kommer alene og gerne vil lære andre at kende, som også har parkinson inde på livet. I har mulighed for at gå sammen, og man kan sidde sammen bagefter, hvis man har lyst.

Foreløbigt program

  • 11.45: Velkomst og opvarmning – Parkinsondans
  • 12.00: Parkinson Unity Walk 2025 åbnes
  • 12.15: Walk (1,5 km) i Københavns centrum med start og slut på Frue Plads
  • Ca. 13.00: Velkomst tilbage på Frue Plads. Madbilletter kan indløses.
  • Ca. 13.30: Forskellige former for underholdning, bl.a. livemusik med mulighed for at danse, lotteri med flotte præmier og børnehjørne.
  • 16.00: Tak for i år

Sammen med tilmeldingen kan du vælge at tilkøbe et måltid, som udleveres, når vi kommer i mål. For 100 kroner får du to ens trekantsandwich, kaffe, kage og en øl eller vand. Der er frist for køb af mad den 18. maj.

Har du spørgsmål? Send en mail til Jan Petersen på jdp111060@gmail.com.

Tilmelding: KLIK HER

Vi glæder os til at se dig!