Parkinson-kursus for fysioterapeuter
13.11.2020 - 13.11.2020
Kl. 08.30 - 16.00
København
Målgruppe: For alle
For alleOm kurset
Med afsæt i ”European Physiotherapy Guideline for Parkinson’s Disease” samt nyeste viden indenfor Parkinsons sygdom og fysioterapeutiske interventioner, fokuserer kurset på undersøgelse og behandling i kliniske relevante faser, klinisk ræsonnering og relevante interventioner i de forskellige faser.
På kurset præsenteres den nyeste neurologiske viden på området, og desuden vurderes medicinens indflydelse på træningseffekt og non-motoriske symptomer.
Kurset er tilrettelagt så der veksles mellem teori og praksis. Den praktiske afprøvning vil på dag ét foregå i grupper med Parkinson patienter som kaniner.
Ved afslutning på dag ét præsenteres og udleveres mindre opgave, som hver kursist arbejder med frem til kursusdag to. Kursusdag to indledes med opsamling på aktuelle opgave.
Målet med kurset er:
At den enkelte fysioterapeut efter kurset:
- Kan undersøge og klassificere patienter med Parkinson og dernæst tilrettelægge evidensbaserede trænings- og behandlingsforløb
- Har opnået en bred viden og forståelse for Parkinsons sygdom, herunder såvel de motoriske og nonmotoriske symptomer samt deres betydning for det samlede behandlingsforløb
- Har opnået en bred tværprofessionel viden og forståelse for, hvilke andre faggruppers kompetencer der kan være til gavn i det samlede rehabiliteringsforløb for den enkelte person med Parkinsons sygdom.
Undervisere på kurset:
Kristian Winge, neurolog, Senior Scientific Officer Novo Nordisk
Finn Egeberg Nielsen, fysioterapeut Fyshuset Valby samt fysioterapeutisk rådgiver for Parkinsonforeningen
Jakob Frederiksen, fysioterapeut, Cand.Scient.fys, Allerød fysioterapeuterne
Vibeke W. Grønlund, fysioterapeut, MEd, Projektleder for Videns- og kompetencecentret for rehabilitering til mennesker med parkinson (ved Parkinsonforeningen og Rehabiliteringscenter Sano).
Praktiske oplysninger
Dato: 13. november og 4. december 2020
Tid: Begge dage kl. 8.30 – 16.00
Sted: Fyshuset Valby Julius Andersens Vej 8, 2450 Kbh
Pris: 4.500 kr. inklusiv forplejning begge dage
Tilmelding – udfyld her: https://www.collect.nu/DPF/Fys_kursus2020 – Har du spørgsmål, kan de rettes til Vibeke Grønlund på vg@parkinson.dk eller tlf. 2496 2218.
– Ved sygdom er det muligt at framelde kurset og få kursusafgift refunderet i op til 8 dage før kursusstart. Herefter er refusion ikke muligt, men arbejdspladsen kan eventuel sende en anden fysioterapeut end den oprindeligt tilmeldte.
Tilmeldingsfrist: 2. november 2020
Deltagerantal: Max 20 fysioterapeuter
Udbyder: Parkinsonforeningen i samarbejde med Sano
Certificering: Kurset afsluttes med en multiple choice test. Ved bestået test med minimum 80 procent rigtige svar opnås certificering og dermed mulighed for registrering på Parkinsonforeningens hjemmeside med navn og kontaktdata til fysioterapi klinik.