Online foredrag om mental sundhed for pårørende
05.03.2026 - 05.03.2026
Kl. 16.15 - 17.15
Online
Målgruppe: For pårørende
For pårørendeOplægget tager afsæt i en psykologisk forståelse af mental sundhed – og de faktorer, der påvirker den i hverdagen.
Vi ser nærmere på, hvordan tanker, følelser og mentale ressourcer spiller sammen, og hvorfor det er særligt vigtigt at have fokus på mental trivsel, når man lever tæt sammen med et menneske, der har en kronisk sygdom.
I løbet af timen vil vi blandt andet komme omkring:
Hvad er mental sundhed?
En forståelse af, hvordan mentale ressourcer, tankemønstre og følelser hænger sammen – og hvorfor pårørenderollen kræver særligt fokus på egen trivsel.
Hvordan påvirker mental sundhed hverdagen?
En kort gennemgang af de psykologiske mekanismer, der kan styrke eller udfordre velbefindendet – eks. stress og ensomhed.
Hvad kan vi selv gøre?
Praktiske værktøjer og metoder til at styrke den mentale sundhed, fx teknikker til at håndtere bekymringer, skabe sunde vaner og øge følelsen af kontrol og livskvalitet.
Om oplægsholderen
Maria W. Brønden er autoriseret psykolog med 15+ års erfaring inden for erhvervs- og klinisk psykologi. Hun er stifter af www.thewellpraxis.com, hvor hun arbejder med mental trivsel, relationer og selvværd – og hjælper mennesker med at navigere i livets forandringer og finde ny balance.
Foredraget varer ca. 40 minutter og derefter er der afsat tid til, at du som seer kan stille spørgsmål til Maria. Dagen inden foredraget modtager du et link, som du trykker på et par minutter før start.
Tilmelding: KLIK HER