Som erhvervsaktiv med parkinson er vi en gruppe foreningsmedlemmer, som savner viden og netværk netop i relation til den situation, som vi er i.

Vi skal ud over træningen også have tid og kræfter til at passe det arbejde, der for mange af os er en del af vores identitet. Desuden skal vi forholde os til, hvordan vi bedst muligt trapper ud af arbejdslivet på kortere eller længere sigt.

Vi har derfor nedsat arbejdsgruppen Unge Seniorer og i samarbejde med Kreds Sydøstjylland inviterer nu til en spændende dag med fokus på nogle af de udfordringer, vi oplever som erhvervsaktive med parkinson.

Dagens program:

  • Særlige vilkår fra en arbejdsgivers perspektiv (Ulla Andersen, personaleansvarlig, Dancake)
  • På job med parkinson – en personlig beretning (Karin Sihm)
  • Hvorfor er motion vigtig? (Camilla Birkebæk, neurologisk og fysisk træner, smerteterapeut og diætist)

Vi håber, at dagen kan give dig ny viden og indsigt i, hvordan du kan håndtere at være på arbejdsmarkedet med parkinson. Samtidig vil vi have fokus på, at du får mulighed for at møde andre, der står i samme situation som dig.

Arrangementet ligger i flotte omgivelser i Givskud Zoo. Du kan derfor tage familien med, som imens kan udforske lokale seværdigheder, som Givskud Zoo eller Legoland.

Hvis du ønsker at blive til dagen efter, er det også en mulighed – for egen regning. Det giver jer mulighed for at lære hinanden endnu bedre at kende. Du kan ved tilmelding angive interesse for at overnatte. Vi vil forud for arrangementet sætte jer, der ønsker dette, i forbindelse med hinanden.

Mere om oplægsholderne:

Ulla Andersen er HR-chef i Dancake med 40 år i virksomheden.

Karin Sihm har parkinson, erhvervsaktiv, mor til to og forkvinde for Styregruppen for yngre med parkinson.

Camilla Birkebæk giver gennem teori og praksis indblik i, hvilken motion mennesker med parkinson kan drage nytte af. Du får lov at prøve øvelser på egen krop.

Deltagerpris: 250kr for medlemmer (600kr for ikke-medlemmer)

Arrangementet er for erhvervsaktive med parkinson og deres samlevere såfremt der er plads.

TILMELD DIG: her