Parklife er et kursus, målrettet større og voksne børn af en mor eller far, der har parkinson. Du skal være fyldt 16 år og ægtefæller/ kærester er også velkommen til at deltage.

I løbet af dagen vil der være oplæg af ledende overlæge og neurolog Harald Floer, psykolog Charlotte Jensen og socialrådgiver Elsebeth Bech.
Harald Floer fortæller om Parkinsons sygdom, herunder motoriske og non-motoriske symptomer. Elsebeth Bech fortæller om relevante sociale støttemuligheder, mens Charlotte Jensen taler om de psykiske reaktioner ved kronisk sygdom i familien.
Der bliver god mulighed for erfaringsudveksling og for at stille spørgsmål undervejs.

Tid og sted for Parklife: lørdag d. 11. november 2023 kl. 10.00-17.00 i Århussalen, Sankt Knuds Torv 3, 8000 Århus.

Pris: Kurset er gratis for medlemmer. For ikke-medlemmer er prisen kr. 480.

Hvis man som tilmeldt ikke møder op på dagen, vil der efterfølgende blive opkrævet et no-show gebyr på kr. 400.

Medlemskab af Parkinsonforeningen er personligt og koster kr. 350 årligt, mens et parmedlemsskab koster kr. 500.
Medlemskab giver bl.a. adgang til faglig rådgivning og medlemsbladet Parkinson Nyt.

Holdet er fuldt booket