Kursus for pårørende til mennesker med fremskreden parkinson
13.03.2026
Kl. 09.30 - 17.00
Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted
Målgruppe: For pårørende
For pårørendeParkinsonforeningen udbyder igen i 2026 kursus for pårørende til mennesker med fremskreden parkinson.
Kurset har fokus på de særlige forhold, der kan være for pårørende, der har en partner/forælder med fremskreden parkinson. På kurset vil der være oplæg fra Parkinsonforeningens socialrådgiver og en psykolog samt mulighed for at erfaringsudveksle.
Kan du genkende din partner/forælder i nedenstående beskrivelse, er kurset måske noget for dig:
Ved fremskreden parkinson kan personen med parkinson måske gå eller stå uden hjælp, men kan ofte have brug for en rollator eller andet at støtte sig til. Det kan også være, at personen sidder i kørestol. Personen med parkinson er ikke længere fuldstændig selvhjulpen og har brug for hjælp til visse eller alle dagligdagsfunktioner. Det kan derfor være, at personen får hjemmehjælp eller hjemmesygepleje, er kommet på plejehjem, eller du som pårørende har overtaget mange af dagligdagens opgaver. I tillæg til de tiltagende fysiske og motoriske symptomer kan mennesker med parkinson i de senere faser også opleve tiltagende kognitive symptomer.
Har din partner/forælder atypisk parkinson (Lewy Body demens, MSA, PSP eller CBD), og genkender du ovenstående beskrivelse, er du også velkommen.
Er du pårørende til et menneske med parkinson, der endnu ikke har fremskreden parkinson, udbyder vi løbende pårørendekurser, hvor fokus ikke er på de senere faser. Hold øje med Parkinson Nyt, hjemmesiden og nyhedsbrev.
Program
Kl. 09.30-10.00: Ankomst og let morgenmad
Kl. 10.00-10.10: Velkomst v/ sundhedskonsulent Anna Ørtved, Parkinsonforeningen
Kl. 10.10-10.45: Præsentationsrunde i mindre grupper
Kl. 10.45-11.00: Opsamling og kort pause
Kl. 11.00-12.30: Oplæg om sociale støttemuligheder v/ socialrådgiver Elsebeth Bech, Parkinsonforeningen
Kl. 12.30-13.15: Frokost
Kl. 13.15-16.45: Oplæg og erfaringsudveksling om livet som pårørende v/ psykolog Susanne Ohrt
Kl. 16.45-17.00: Opsamling på dagen v/ sundhedskonsulent Anna Ørtved, Parkinsonforeningen
Pris: Kurset er gratis for medlemmer. For ikke-medlemmer er prisen kr. 485.
Hvis man som tilmeldt ikke møder op på dagen, vil der efterfølgende blive opkrævet et no-show gebyr på kr. 400. Medlemskab af Parkinsonforeningen er personligt og koster kr. 350 årligt, mens et parmedlemsskab koster kr. 500.
Medlemskab giver bl.a. adgang til arrangementer og medlemsbladet Parkinson Nyt.
Tilmelding: KLIK HER
Der er 36 pladser, som fordeles ved lodtrækning efter tilmeldingsfristens udløb.
Hvis man tilmelder sig to fra samme familie, skal navnet anføres i tilmeldingen under “Andre kommentarer”, så vi kan sikre os, at begge fra familien kommer med, hvis den ene udtrækkes.
På grund af begrænset antal pladser kan der kun deltage to pårørende fra samme familie.
Personen med parkinson kan ikke deltage i kurset, da det udelukkende er for de pårørende.
For spørgsmål kontakt Anna Ørtved (anna.oertved@parkinson.dk eller tlf. 3635 0230).