Har du brug for at vide mere om rollen som pårørende til et menneske med parkinson?

Parkinson påvirker ofte hele familien og relationerne – og udfordringerne kommer gradvis i takt med at sygdommen udvikler sig. Det kan være svært at tale åbent om og der er behov for løbende omstilling.

Hermed udbydes kursus for pårørende, der har en partner eller en forælder med parkinson – og som ønsker redskaber for at kunne håndtere den ændrede hverdag.
Psykolog Susanne Ohrt har mange års erfaring med parkinson og er gennemgående underviser dagen igennem.
Desuden fortæller Parkinsonforeningens socialrådgiver Elsebeth Bech om relevante støttemuligheder.
Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål undervejs og erfaringsudveksle med ligestillede.

Kurset indeholder ikke et sundhedsfagligt oplæg om parkinson, symptomer eller behandling.

I løbet af dagen serveres morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe.

Pris: Kurset er gratis for medlemmer. For ikke-medlemmer er prisen kr. 485.
Hvis man som tilmeldt ikke møder op på dagen, vil der efterfølgende blive opkrævet et no-show gebyr på kr. 400. Medlemskab af Parkinsonforeningen er personligt og koster kr. 350 årligt, mens et parmedlemsskab koster kr. 500.
Medlemskab giver bl.a. adgang til lokale aktiviteter og medlemsbladet Parkinson Nyt.

Tilmelding:
Der er 36 pladser, som fordeles ved lodtrækning efter tilmeldingsfristens udløb.
Hvis man tilmelder sig to fra samme familie, skal navnet anføres i tilmeldingen under “Andre kommentarer”, så vi kan sikre os, at begge fra familien kommer med, hvis den ene udtrækkes.

På grund af begrænset antal pladser kan der kun deltage to pårørende fra samme familie. Tilmeldte, der ikke tidligere har deltaget i et pårørendekursus, vil blive prioriteret.

Personen med parkinson kan ikke deltage i kurset, da det udelukkende er for de pårørende

Der er åbent for tilmelding i perioden 1. april til 17. april 2026.

Bemærk:
Der afholdes også pårørendekursus i september i Århus – dato endnu ikke fastsat.
13. marts 2026 afholdes kursus målrettet pårørende til patient med fremskreden parkinson i Ringsted – læs mere her 

For spørgsmål kontakt Elsebeth Bech (ebech@parkinson.dk eller tlf. 3635 0230).