International Parkinsondag 2025
11.04.2025 - 11.04.2025
Kl. 15.30 - 20.30
Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde
Målgruppe: For alle
For alleEn aften fyldt med underholdning, refleksion og fællesskab
Parkinsonforeningen inviterer til en inspirerende aften, hvor vi samles for at skabe opmærksomhed, dele historier og styrke fællesskabet.
Oplev en nærværende samtale mellem entertainer Søren Østergaard, kendt fra Zirkus Nemo og filminstruktør Per Fly, som har skabt film som Bænken og Arven.
De vil dele deres oplevelser og refleksioner om livet som offentlige personer, et aktivt arbejdsliv, og hvordan de håndterer en parkinsondiagnose.
Samtalen bliver guidet af den erfarne journalist fra TV2 News og foreningens ambassadør Camilla Nørgaard, der vil sørge for en spændende dialog.
Derudover kan du også opleve filosof Anne-Marie Søndergaard Christensen sætte tankerne i gang, når hun fortæller om lykke, meningen med livet og det gode liv.
Aftenen byder også på musikalsk underholdning fra det fantastiske kor Paradox, som ikke kun vil synge for os, men også inddrager publikum i deres optræden – så alle får varmet stemmerne.
Arrangementet afsluttes med spisning i kongrescenterets restaurant.
Sæt kryds i kalenderen og vær med til at markere International Parkinsondag med os.
Det bliver en aften, der både rører og inspirerer – vi glæder os til at se dig!
Billetter og yderligere information:
Arrangementet inkl. kaffe og kage, samt spisning og vand koster 175 kroner pr. billet.
Dørene åbner kl. 15.30, arrangementet begynder kl. 16 – spisning kl. 18.30
Bestil billet: KLIK HER
Der er gratis parkering lige uden for døren.
Hele Roskilde Kongrescenter er handicap- og kørestolsvenlig.