Er du bange for at snuble og falde?

Når man har parkinson, så kan man godt blive usikker på benene og balancen kan drille. Du har måske også oplevet, at benene pludselig går helt i stå.

Hvis uheldet er ude og det skulle ske, at du falder, så er det rigtig vigtigt, at du har øvet en god faldteknik.
For man kan faktisk godt øve sig på, at falde på en lidt bedre måde.

I anledningen af Uge 15: International Parkinsondag så inviterer Kreds Storkøbenhavn og Rødovre Jiu-Jitsu Klub til en rolig introduktion til faldteknik.

Alle kan være med og man deltager, som man finder behageligt. Pårørende er også velkomne.

Du må gerne have løstsiddende tøj på og ellers bare komme som du er.

Det bliver både hyggeligt og morsomt.

Tilmelding er ikke nødvendig.