Parkinsonforeningen tilbyder vores medlemmer 4-dages inspirationsophold på unikke Bogensholm på Djursland.

Parkinsonforeningen sætter stor pris på at kunne give vores medlemmer med parkinson mulighed for en miniferie med et spændende program, der kan inspirere til et aktivt liv med parkinson og netværksdannelse blandt ligestillede.
Bogensholm Hovedgaard ligger smukt placeret i Mols Bjerge og har lækre ferielejligheder, skønne fællesrum og adgang til indendørs swimmingpool.

Indkvartering foregår i tre komfortable ferielejligheder, der hver indeholder to dobbeltværelser og et enkeltværelse. Forplejning indgår i opholdet.

Indhold
Opholdet vil byde på introduktion til Rock Steady Boxing og boksetræning, så I får to træninger i løbet af fire dage. Derudover vil I blive introduceret til mindfulness i naturen ved en uddannet fysioterapeut.

Der vil desuden være rig mulighed for at få danselysten stillet, da en erfaren instruktør hele to gange på opholdet sætter gang i dansegulvet.

Opholdene udbydes i en forventning om, at deltagerne medvirker i de udbudte aktiviteter, dels for at opnå maksimalt udbytte af undervisningen og dels for at indgå aktivt i opholdet med de øvrige deltagere.

Læs mere: Ansøgning til ophold 

Praktisk
Prisen for opholdet er 1.000 kr. pr. person eller 2.000 for et par, som Parkinsonforeningen opkræver, hvis du får tildelt et ophold.
Du skal selv arrangere og betale transporten. Prisen dækker ophold og fuld forplejning. Hvis du ønsker øl, sodavand og vin til maden, afregnes dette direkte med Bogensholm.

På hvert ophold kan 9-12 personer deltage.

Ophold Dato Hvem Ansøgningsfrist
Ophold 1 d. 30. maj -2. juni Alle 8. april

 

Program for ophold 1

Dag 1
11.30 – 12.30 Ankomst og fordeling af værelser
12.30 – 13.45 Frokost med præsentationsrunde
14.00 – 15.45 Fælles gåtur i Mols Bjerge
15.45 – 16.15 Kaffe
16.30 – 17.45 Parkinsonboksning
17.45 – 18.30 Egen tid og mulighed for bad
18.30 – 19.30 Aftensmad og efterfølgende aftenkaffe/the 

Dag 2
08.00 – 09.00 Morgenmad i lejlighederne
09.00 – 10.30 Yoga og Mindfulness i naturen
10.45 – 12.15 Oplæg og spørgsmål til Parkinsonforeningen
12.30 – 13.30 Frokost
13.30 – 15.00 Samtalesaloner
15.00 – 15.30 Kaffe
15.30 – 17.30 Egen tid
17.30 – 18.30 Aftensmad
18.30 – 20.30 Introduktion til stemmen og fællessang

Dag 3
08.00 – 09.00 Morgenmad i lejlighederne
09.00 – 10.15 Parkinsonboksning
10.30 – 12.30 Fælles gåtur i Mols Bjerge
12.30 – 13.30 Frokost
13.30 – 14.30 Egen tid
14.30 – 15.30 Dans
15.45 – 16.15 Kaffe
16.15 – 18.30 Egen tid og mulighed for bad
18.30 –            Aftensmad og hygge

Dag 4
08.00 – 09.00 Morgenmad i lejlighederne
09.00 – 11.00 Fælles gåtur
11.15 – 12.15 Dans
12.30 – 13.30 Frokost
13.30 – 14.00 Kaffe og drøftelse af hvad tager vi med os hjem samt feedback til Parkinsonforeningen
14.00 – 15.00 Mulighed for bad samt afrejse

Med forbehold for ændringer i programmet.

Sted:

Provstskovvej 2, 8400 Ebeltoft

 

Hvis du har spørgsmål til opholdet kan du kontakte organisationskonsulent Malte Bang på mail malte.bang@parkinson.dk