Der er igen i år mulighed for at blive klogere på, hvornår avanceret behandling er relevant og hvilke overvejelser, der er gode at gøre sig i den forbindelse.

Behandling for parkinson, som ikke indtages oralt i tabletform, kaldes for avanceret behandling. Der findes forskellige former for avanceret behandling herunder operation med Deep Brain Stimulation (DBS) og forskellige pumper (lecigon-, duodupa- og apomorfinpumpe). 

Informationsmødet om avanceret behandling er for dig, hvis neurologen har nævnt avanceret behandling, eller du er nysgerrig efter at vide mere om de forskellige behandlingsformer. Pårørende er også velkomne.

På mødet vil der være oplæg fra patienter, neurolog og parkinsonsygeplejerske og mulighed for at se pumper og udstyr.

 

Program

14.00: Velkommen ved Parkinsonforeningen

14.10: Personlige beretninger fra brugere af avanceret behandling

14.40: Pause

14.50: Kort gennemgang af Parkinsons sygdom, herunder hvornår/hvorfor avanceret behandling er relevant og gennemgang af de forskellige avancerede behandlingsmuligheder

15.30: Eftermiddagskaffe med kage og mulighed for se udstyr, pumper og tasker

16.00: Yderligere gennemgang af de forskellige avancerede behandlingsmuligheder

16.30: Spørgsmål

16.55: Tak for i dag

 

Tilmelding: KLIK HER

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendigt.

 

Mødet optages og kan efterfølgende ses på Parkinsonforeningens YouTube-kanal.

Informationsmødet er økonomisk støttet af Convatec, AbbVie og Medtronic. De har ikke haft indflydelse på indholdet.