Kom til DHL Stafet med Parkinsonforeningen i Fælledparken.

Det plejer at være en festlig begivenhed, hvor vi har mulighed for både at hygge os og bevæge os sammen.

Traditionen tro kan man vælge mellem at gå eller løbe.

DHL skriver:

”Lige meget, om du er til sved på panden eller ej, har du mulighed for at være med til DHL Stafetten Kbh. Du kan nemlig vælge mellem walk- og stafethold.

Når man løber stafet, løber hver af holdets deltagere 5 km på skift, hvor walkholdene følges ad i samlet flok på en 5 km rute. På hvert hold kan der være op til 5 deltagere, så I skal blot finde ud af, om I er mest til gå eller løb.”

Lidt praktiske informationer:

Det er gratis for medlemmer af Parkinsonforeningen at deltage (foreningen betaler gebyret).

Stafetterne skydes i gang klokken 18 og sendes afsted i større grupper med 1 minuts mellemrum.

Walk-holdene starter kl. 18.30 og sendes afsted i større grupper med 10 minutters mellemrum.

Til arrangementet vil der være:

  • Telt, hvor medlemmer fra Parkinsonforeningen kan mødes og hygge sig sammen – både før og efter løbet
  • Mad (DHL-madkassen)

En kasse deles af 5 personer og indeholder brød, pålæg, noget grønt, noget sødt, 1 l postevand, ‘1 gratis omgang’ voucher til øl eller sodavand, træknive og plastfri drikkekrus, 1 fakkel

  • Væske ved start- og målområdet
  • Frugt og vand i teltet

Tilmelding: KLIK HER