Styregruppen for Yngre med parkinson i Danmark arrangerer en weekend på Vejen Idrætscenter for yngre personer med parkinson d. 20.- 21. november 2021. Så sæt kryds i kalenderen hvis du er max. 55 år og har parkinson og har lyst til en weekend sammen med andre ligesindede.

I løbet af weekenden får du mulighed for at:

  • Få inspiration til fysisk træning og høre inspirerende foredrag v. fysioterapeut Dennis Skouw
  • Netværke og opleve samhørighed – Vejen Idrætscenter byder på utallige muligheder for bevægelse og træning i store og små grupper, gåture, afslapning mv.
  • Høre en lille intimkoncert med sangerinden Sophie Juul Rønnow
  • Deltage i årsmøde med oplæg og diskussioner om ”yngres” udfordringer og muligheder. Vær med til at tegne fremtiden for arbejdet i Yngre med parkinsons og bliv eventuelt inspireret til at engagere dig i dette arbejde.

På Facebook kan du se det fulde program samt info om lørdagens ”gæster”: Parkinsonforeningen Danmark, face parkinson eller Yngre med parkinson – (landsdel).

PROGRAM

Lørdag:

9.00 – 10.00    Ankomst og formiddagskaffe
10.00 – 12.00 Foredrag om træning og parkinson v. Fysioterapeut Dennis Skouw. Fysisk træning afprøves konkret
12.00 – 13.30 Frokost og hvil
13.30 – 15.00 Div. Idrætsaktiviteter runde 1 (mulighed for aktiviteter med og uden instruktør)
15.00 – 15.30 Eftermiddagskaffe
15.30 – 17.30 Div. Idrætsaktiviteter runde 2 (mulighed for aktiviteter med og uden instruktør)
18.30              Middag, herefter intim-koncert med Sophie Juul Rønnow

Søndag:

7.30 – 8.00    BIG
8.00 – 9.00    Morgenmad
9.00 – 11.00  Årsmøde (særskilt program)

PRIS, TILMELDING OG BETALING

Prisen for mad, overnatning og træning er 625 kr. for medlemmer af Parkinsonforeningen/ 1195 kr. for ikke-medlemmer. Du indlogeres på dobbeltværelse med anden deltager af samme køn. Enkeltværelse koster 300 kr. ekstra.

Tilmelding og betaling sker via følgende link:
https://www.collect.nu/DPF/Aarsm%C3%B8deyngre2021

Sidste tilmeldingsfrist er mandag d. 1. november 2021.

Evt. spørgsmål kan rettes til Jette G. Andersen, jetteguntherandersen@gmail.com eller Brian Henriksen brian_henriksen@hotmail.com

Arrangementet følger gældende retningslinjer og restriktioner i forbindelse med COVID-19. Der tages forbehold for ændringer i programmet, så hold dig løbende opdateret på foreningens facebookside.

Mange hilsner Styregruppen for Yngre med parkinson.