Bliv medlem
Som medlem af Parkinsonforeningen kan du blandt andet gøre brug af foreningens mange tilbud om rådgivning, støtte, foredrag, netværk og information om sygdommen.
Er du allerede medlem og ønsker din partner også at blive meldt ind? Så kontakt os på sekretariatet.
Medlemsfordele
Lokalt netværk i kredse og klubber
Parkinsonforeningens 15 kredse giver en unik mulighed for lokalt netværk og som medlem er du automatisk tilknyttet den lokale kreds, der hvor du bor. Under kredsen hører lokale klubber. Husk at ægtefæller og pårørende også skal være medlemmer for at deltage i f.eks. kurser og arrangementer.
Netværksgrupper
Som medlem har du mulighed for at deltage i en lang række netværksgrupper. Her kan du i trygge rammer udveksle erfaringer og tanker med ligesindede.