Forskningsarrangement 2021
Kom og hør nyt om aktuel forskning til Parkinsonforeningens Forskningsarrangement d. 30. oktober 2021. Ved samme lejlighed overrækkes Pakkenbergprisen af Parkinsonforeningens protektor, Grevinde Alexandra.
Grevinde Alexandra (i midten) uddeler Parkinsonforeningens forskningslegater. Foto er fra uddelingen i 2019. Sidste års uddeling (2020) foregik digitalt og uden publikum.
20. august 2021
Årets traditionsrige forskningsarrangement bliver igen afholdt fysisk lørdag den 30. oktober 2021 kl. 14-17 i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup.
Lørdag den 30. oktober 2021 uddeler Parkinsonforeningens protektor Grevinde Alexandra cirka tre millioner kr. til en række spændende forskningsprojekter, der hver især arbejder på at finde en brik i det store puslespil om parkinson.
Midlerne til forskningslegaterne stammer fra arv og donationer fra bl.a. Sinding & co samt fra Bjarne Saxhofs Fond.
Foreningens forskningsråd varetager den faglige vurdering af ansøgninger.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig ved at trykke her.
Sidste tilmeldingsdato er d. 21. oktober 2021.
Program
Kl. 14.00 Velkomst ved landsformand René la Cour Sell og formand for Parkinsonforeningens forskningsråd, Hartwig Siebner.
Foredrag ved forskere, som tidligere har modtaget legater.
Legatoverrækkelser. Tale ved foreningens protektor Grevinde Alexandra. Forskningslegaterne begrundes af Hartwig Siebner og overrækkes af Grevinde Alexandra.
Overrækkelse af prisen som Ung Forsker 2021 ved formand for Parkinsonforeningens forskningsråd, Hartwig Siebner.
Overrækkelse af Pakkenbergprisen 2021 ved landsformand landsformand René la Cour Sell og protektor Grevinde Alexandra.
Kl. 17.00 Arrangementet afsluttes ved landsformand René la Cour Sell.
Vil du vide mere om Parkinsons sygdom og den nyeste forskning? Følg med på www.parkinson.dk og find foreningen på Facebook, hvor flere end 2500 personer dagligt holder sig opdateret.
Relaterede nyheder
Kom til Parkinson Unity Walk fire steder i landet
Parkinson Unity Walk er en festdag, hvor mennesker, der har parkinson inde på livet, mødes til hygge, underholdning og en gåtur, der gør opmærksom på parkinsonsagen. I år er der Parkinson Unity Walk fire forskellige steder spredt ud over landet.
Få et års medlemskab til halv pris
Parkinsonforeningen arbejder hver dag for at sikre de bedst mulige livsvilkår for mennesker med parkinson og deres pårørende. Vi har i øjeblikket mere end 11.000 medlemmer, men vi vil rigtig gerne være flere.
Parkinson Nyt er på gaden
Fællesskab med andre i ligestillede har en kæmpe betydning for livet med en kronisk sygdom. Netop derfor blev dette års frivilligtræf endnu større. Det kan du læse om i dette nummer af Parkinson Nyt.