Mere end 500 samlet til Parkinson Unity Walk 2025

For første gang nogensinde løb Parkinson Unity Walk af stablen fire steder i landet. Motion, fællesskab og godt humør fyldte dagen.

Den 24. maj 2025 kunne mere end 50 frivillige fra foreningens klubber og kredse byde velkommen til Parkinson Unity Walk.

Mere end 500 mennesker deltog i arrangementerne, som de frivillige havde knoklet for at stable på benene i København, Odense, Horsens og Viborg.

Det var helt utroligt at se, hvordan foreningens stærke engagement og fællesskab fik skabt synlighed og socialt samvær i gaderne.

Parkinsonforeningen ønsker at sige en stor tak til alle de frivillige for deres enormt flotte indsats og til alle jer, der deltog og bakkede op om parkinsonsagen.
Vi håber at se jer igen til næste år – sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 30. maj 2026.

Aldrig alene med parkinson

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.