Svar fra rådgiveren:
Neurolog Tove Henriksen

Jeg tror, jeg har blærebetændelse – skal det behandles?

Blærebetændelse forekommer hyppigt ved Parkinsons sygdom.

Det er den hyppigste årsag til akutte indlæggelser for personer med Parkinsons sygdom og ses ofte som komplikation til operationer. Blærebetændelse kan give forbigående forværring af parkinsonsymptomerne, og give øget risiko for psykose med blandt andet hallucinationer. Det er derfor vigtigt at diagnosticere og behandle.

Den øgede risiko skyldes:

Ændret blærefunktion:

• Med overaktivitet af blæren
• Brug af anticholinerg medicin
• Eller nedsat blæretømning

Blærekateter:

• Som giver øget risiko for adgang af sygdomsfremkaldende bakterier i blæren
• Problemer med at udføre selv-katerisation sterilt pga. påvirket motorik

Skrøbelighed og påvirkning af kognition:

• Problemer med toiletbesøg
• Risiko for at overse symptomer på blærebetændelse
• Nedsat personlig hygiejne

Endelig kan udsættelse for resistente bakterier på hospital/plejehjem øge risikoen for at få en blærebetændelse.

Forebyggelse er vigtig og kan omfatte:

• Råd om personlig hygiejne
• Øget væskeindtag
• Hyppigere vandladninger, og sikre at blæren tømmes ved vandladninger
• Undgå forstoppelse
• Hos kvinder efter overgangsalder, østrogenstikpiller i skeden
• Hos mænd, undersøgelse for forstørret prostata og behandling af denne
• Ved sukkersyge, er sygdommen velreguleret?
• Blæresten, eventuelt fjernelse

Tranebærsaft har desværre ikke vist effekt i talrige studier. Blæreskyldning kan i særlige tilfælde anvendes.
Selvkaterisation, hvor man selv eller med hjælp fra andre, lægger et kateter op i blæren, når denne skal tømmes, kan også i udvalgte situationer bruges, hvis der kronisk er problemer med at tømme blæren helt.

Forebyggende antibiotika kan i samråd med egen læge bruges i sjældne tilfælde.

Få stillet diagnosen

Mistanke om blærebetændelse kan opstå ved sviende vandladning, hyppige vandladninger, relativ hurtig forværring af parkinson symptomerne, nyopståede hallucinationer/forvirring, træthed.

Få undersøgt urinen – ”stixet” urinen – for at afgøre om der er bakterier, og hvilke, så eventuel antibiotikakur kan blive målrettet.
Egen læge kan sende urinen til dyrkning for at afgøre, om der er behandlingskrævende bakterier, og mikrobiologerne kan undersøge, hvilken antibiotika der er mest effektiv.

Det er ikke alle blærebetændelser, der skal behandles. Der skal være en vis mængde bakterier i urinen, før behandling er en god ide.

Behandles man meget hyppige for blærebetændelse, kan man risikere, at de bakterier der er i urinen, bliver resistente for antibiotika. Det kan betyde, at det kan blive vanskeligt at slå bakterierne ned.