Søg støtte som privatperson
19. januar 2025
Søg støtte hos Helene og Viggo Bruuns Fond, hvis du er ubemidlet og ønsker økonomisk støtte til afhjælpning af savn.
Helene og Viggo Bruuns Fond blev stiftet i 2009. Fonden giver støtte til ubemidlede syge personer, der lider af Parkinsons sygdom eller sklerose, handicappede børn, hvis forældre ikke er formuende samt forskning indenfor børnesygdomme og kredsløbssygdomme.
Hvem kan søge om legaterne?
Støtten ydes i form af legater, og fonden støtter både enkeltpersoner, forskere og foreninger. Legaterne ydes til afvikling af savn, som ikke betales af det offentlige. Der vil efter omstændighederne kunne ydes et legat pr. person på indtil 10.000 kr. skattefrit, typisk vil legaterne være på 5.000-6.000 kr.
Lægeerklæring
Hvis du gerne vil undgå at betale for en lægeerklæring og er medlem af foreningen, kan Parkinsonforeningen skrive under på, at du har Parkinsons sygdom.
Hvordan søger jeg?
Helene og Viggo Bruuns Fond modtager kun ansøgninger elektronisk. Er det første gang du ansøger elektronisk, så skal du oprette et profil, når du ansøger.
Du finder alle oplysningerne og link til ansøgning her: KLIK HER
Relaterede nyheder
Ansøgning til forskningslegater er åben
Det er nu muligt at søge Parkinsonforeningens forskningslegater 2025.
Ny e-avis om forskning på gaden
Årets første e-avis om parkinsonforskning er nu ude. Denne gang kan du læse på Parkinsons sygdom og søvn.
Kom til Parkinson Unity Walk fire steder i landet
Parkinson Unity Walk er en festdag, hvor mennesker, der har parkinson inde på livet, mødes til hygge, underholdning og en gåtur, der gør opmærksom på parkinsonsagen. I år er der Parkinson Unity Walk fire forskellige steder spredt ud over landet.