Aarhus Universitet søger deltagere til forskningsprojekt om gangtræning

Gangbesvær anses for at være en af de mest invaliderende motoriske symptomer for patienter med Parkinsons sygdom som bl.a. påvirkning af arbejdsevnen og livskvaliteten. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge effekten af gangtræning på gangfunktion.

Kort om projektet

Medicinsk behandling har kun minimal positiv effekt på gangfunktion, mens træning, og særligt gangtræning, har vist lovende effekter. Dog har tidligere forskningsstudier ikke udelukkende inkluderet deltagere, som er gangbesværet, hvorfor en potentiel effekt kan tænkes at være større. Derudover er folk med Parkinsons sygdom mindre fysisk aktive en den generelle befolkning.

Gangtræning kan være et redskab til ikke bare at forbedre gangfunktion men også øge det generelle fysiske aktivitetsniveau og derigennem sundheden. Projektets resultater har potentialet til at etablere gangtræning som en nem, let tilgængelig og effektiv behandlingsstrategi for mennesker med Parkinsons sygdom.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage, hvis du er diagnosticeret med Parkinsons sygdom, er 40 år eller ældre, kan gå og stå uden støtte, oplever at være gangbesværet i din hverdag, kan gennemføre minimum 85% af træningssessioner (2-3 træningsdage pr. uge) og kan transportere sig til og fra forsøgsdagen (med eller uden ledsager).

Der søges på nuværende tidspunkter deltagere til opstart i Aarhus, Viborg, Holstebro, Aalborg Esbjerg, Odense og København. Forsøgsdagene vil altid foregå på Idrætsvidenskab på Aarhus Universitet. Der gives kompensation for transportomkostninger til og fra test i Aarhus. Testprotokollen omfatter test af fysisk funktion, fysisk aktivitetsniveau, kognitiv funktion, sygdomsprogression, samt besvarelse af en række spørgeskemaer.

Læs mere om projektet og hvordan du tilmelder dig: KLIK HER

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.