Forskning: Sammenhæng mellem PFAS og parkinson?

Morten Meyer, professor og forskningsleder ved Neurobiologisk Forskningsenhed på Syddansk Universitet og legatmodtager i 2024. Parkinsonforeningens forskningslegat skal bruges til at undersøge en mulig sammenhæng mellem PFAS og udviklingen af Parkinsons sygdom.

Ophobning af stabile fluorstoffer (PFAS) i miljøet udgør en stigende trussel mod vores sundhed.

Ved brug af stamceller med og uden Parkinsons sygdom vil projektet undersøge, hvordan stoffer i PFAS-familien påvirker udviklende humane nerve- og gliaceller og cellernes håndtering af proteinet alfa-synukelin. Sidstnævnte vil potentielt kunne koble PFAS-eksponering til stigningen i forekomsten af Parkinsons sygdom, en udvikling som ikke alene kan forklares ved stigende levealder.

Se interviewet med Morten Meyer og hør mere om studiet.

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.