Nyt akutkort på engelsk

Parkinsonforeningen har udviklet et nyt akutkort på engelsk, som kan være rart at have i pungen, hvis du rejser til udlandet.

I begyndelsen af året kom Parkinsonforeningens akutkort på dansk, som kan bruges, hvis du bliver indlagt på en ikke-neurologisk afdeling, hvor personalet har brug for kort og præcis viden om, hvilke hensyn der bør tages til patienter med parkinson.

Nu har vi udviklet et nyt kort på engelsk, som er beregnet til at have med, når du skal ud at rejse. Det kan bruges i situationer, som for eksempel i lufthavnen eller på hoteller, hvor personalet kan have brug for at få kort information om sygdommen, og hvad de skal tage af særlige hensyn.

I kortet er også et lille tekstfelt, hvor man kan skrive navn og kontaktoplysninger på en person, der skal kontaktes, hvis der sker noget akut.

Kortet ligner et foldet visitkort, hvor der på forsiden står:

I have Parkinson’s. Please help me ensure safe travelling.

Inde i kortet står denne tekst:
Support and access

  • Please allow me more time at check-ins and receptions, as I can be slow and have problems multitasking.
  • I may experience episodes of “freezing” making me unable to move, reduced mimicry in the face and impaired speech ability.

Medications you must NOT give people with Parkinson’s

  • Morphine and other opioids may cause confusion, hallucinations and psychosis.
  • Anti-nausea medication and antipsychotics can interfere with my Parkinson’s medicine.

Items I may need when travelling

  • My medication, infusion pumps or injectable pens and DBS (Deep Brain Stimulation) remote control.
  • Assistive devices as cane and/or walker and/or wheelchair.

På bagsiden står der:

Please allow me time and show patience

Kortet kan være i din pung eller lægges i plastiklommen på solsikkesnoren. Kortet koster 25 kr. og skal bestilles senest d. 30. juni 2024, for at nå at blive sendt inden sekretariatet går på sommerferie.

Du bestiller akutkortene her: KLIK HER

Vi udsender regelmæssige nyhedsmails fra Parkinsonforeningen.
Skriv dig op her.