Mød andre unge der også har en forælder med parkinson
01. januar 2023
De fleste der får parkinson, er over 60 år. Men der er også unge, der oplever, at en af deres forældre får parkinson.
Det kan være en stor omvæltning, hvis en af dine forældre får en kronisk sygdom som parkinson. Meget få kender til sygdommen i forvejen og det kan være svært at få information om sygdommen. Det kan også være svært for forældrene at finde ud af, hvad deres børn har brug for at vide.
I Parkinsonforeningen vil vi gerne give hjemmeboende unge en mulighed for at mødes og tale om det, I har behov for. Derfor starter vi en online ungegruppe op i januar 2023, hvor du kan være med. Psykolog Marianne Kruse vil stå for gruppen. Hun har stor erfaring med unge som pårørende til en forælder, der er syg.
For at være med skal du:
- Bo sammen med mindst en af dine forældre
- En af dine forældre har parkinson
- Du er 15 år eller mere
Vil du høre mere eller melde dig til? Kontakt Ulrik Husted fra Parkinsonforeningen på ulrik.husted@parkinson.dk eller telefon eller sms 44 14 20 56.
Gruppen mødes første gang torsdag d. 26. januar kl. 17-19. Mødegangene vil alle være torsdage:
- 26. januar
- 9. februar
- 23. februar
- 9. marts
- 30. marts
- 27. april
- 25. maj
- 22. juni
Inden første gang bliver du kontaktet af Marianne.
Gruppen er støttet af Helsefonden.