Husk det blå kort på ferien
25. juni 2022
Skal du på ferie i Europa? Har du tjekket, om du har et gyldigt blåt EU-sygesikringskort?
Det blå EU-sygesikringskort er et kort, der viser, at du har ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser i. Du skal bruge det blå sygesikringskort, hvis du rejser til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.
Det blå sygesikringskort gælder i 5 år og skal herefter fornys – og det skal du selv gøre!
Vi anbefaler derfor, at du kontrollerer om dit kort stadig er gældende og forny det hurtigst muligt, hvis det er udløbet. Det tager nemlig normalt 2-3 uger, fra du bestiller kortet, til du modtager det med posten.
ANSØG: Få det blå EU-sygesikringskort
Ud over at du skal medbringe det blå EU-sygsikringskort på din rejse, anbefaler vi, at du supplerer med en rejseforsikring som blandt andet dækker hjemtransport.
Når du rejser til andre lande end ovennævnte, dækker hverken det gule eller blå kort. For at være dækket af en sygeforsikring under rejse til disse lande, bør du tegne en privat rejseforsikring gennem dit forsikringsselskab.