Nye faglige rådgivere
13. maj 2022
Parkinsonforeningen udvider den faglige telefonrådgivning med en sexolog og en tandlæge.
Parkinsonforeningen udvider rådgivningsteamet, så du nu kan ringe hjemmefra og stille spørgsmål til sexolog Marianne Bruhn eller tandlæge Sara Baram.
Læge og sexolog Marianne Bruhn har haft egen klinik for parterapi og sexologi. Hun er kender til de problemer, man have med samliv og seksualitet, når man har en kronisk sygdom – og hvad man kan gøre for at afhjælpe disse.
Marianne træffes 2. og 4. onsdag i hver måned kl. 16.00 – 17.00 på tlf. 92 15 11 87 – opstart den 25. maj 2022.
Tandlæge og phd. stipendiat ved Københavns Universitet Sara Baram forsker i mund- og tandsundhed hos personer med parkinson, har klinisk erfaring og underviser på Tandlægeskolen ved Københavns Universitet. Sara kan svare på spørgsmål omkring udfordringerne ift. medicin og for lidt/meget spyt samt fastholdelsen af god mundhygiejne – også hvis sygdommen er fremskreden.
Sara træffes første onsdag i måneden fra kl. 17.00-18.00 på tlf. 92 15 11 88 – opstart den 1. juni 2022.