Oplæg om non-motoriske symptomer
21. april 2022
Den 20. april 2022 markerede Parkinsonforeningen den Internationale Parkinsondag med en temaeftermiddag om parkinson og non-motoriske symptomer.
Med kyndig hjælp fra to eksperter satte vi på dagen fokus på de non-motoriske symptomer, der blandt andet dækker over søvnforstyrrelser, apati, depression, blodtryksfald og mave- og tarmsymptomer. Var du ikke til stede – eller har du lyst til at gense de to foredrag? Se med her på siden eller på foreningens kanal på YouTube.
Første oplæg gav en introduktion til Parkinsons sygdom med særligt fokus på de non-motoriske symptomer ved overlæge Bo Biering-Sørensen, Klinik for Bevægeforstyrrelser, Rigshospitalet Glostrup.
Slides fra Bo Biering-Sørensen
Andet oplæg satte fokus på hverdagslivet med de non-motoriske symptomer, herunder håndteringsstrategier ved Trine Hørmann Thomsen, Klinik for Bevægeforstyrrelser, Rigshospitalet Glostrup.
Slides fra Trine Hørmann Thomsen