Udvid netværket med ny app

Oprettet d. 10.08.2017

I Parkinsonforeningen arbejder vi løbende på at facilitere kontakten på tværs og mellem både patienter og pårørende. Teknologien fylder mere og mere i vores hverdag og skaber en pallette af nye muligheder - og vi byder som altid innovative tiltag velkommen.

coRelate app’en er udviklet så patienter og pårørende kan finde andre ligesindede at dele deres erfaringer med. Lige nu er app’en tilgængelig som iOS til iPhone men en Android skulle være på vej.

Platformen passer komplementært rigtig godt til de aktiviteter vi driver her i Parkinsonforeningen hvorfor vi også støtter dette initiativ. Vi håber at vores medlemmer vil være med til at give projektet vinger ved allerede nu at downloade app’en gratis, oprette en profil og dele en tanke. Besøg www.corelate.org for baggrund og link til coRelate app’en.