Relevante app's

Oprettet d. 20.07.2017

Jette Andersen, der selv lever med Parkinson, har samlet en række relevante apps, som hun har fået anbefalet af andre. Nogle eksisterer både til iPhone og android, nogle er på engelsk.

Har du selv erfaringer med en god app? Send din kommentar til info@parkinson.dk, så samler reviderer vi løbende listen. 

Flush it – find et toilet (gratis)
”Flush it – find et toilet” er et samarbejde mellem Mave- tarmforeningen CCF og All2day ApS. Her bliver alle toiletter i dit nærområde automatisk vist på din skærm, når appen åbnes (og toiletter er læst ind). Ved at klikke på et ikon kan du læse mere om toilettet og evt. hvilke egenskaber det har - eksempelvis håndvask ved toilettet.

Ved at zoome ud på kortet, kommer der flere toiletter på skærmen. Du vil altid kunne se hvor du er på kortet, en lille blå cirkel, og hvis du pludselig ikke kan se hvor du er på kortet, så tryk på ikonet foroven i venstre hjørne. Så vil du igen se den blå cirkel, der viser hvor på kortet du er lige nu.

De toilettyper, der findes er offentlig, bar/spisested, butik og andet. Toiletter er også tildelt egenskaber, som du kan tilføje eller fjerne (ændre/tilføje egenskaber i menuen). Egenskaberne er handikap-venligt, vask ved toilet, CCF-aftale, kundetoilet, betalingstoilet og puslebord. 

Træn ansigt! (gratis)
Denne app er udviklet på OUH. Ved at bruge appen kan du bedre ansigtsmuskulaturen ved lammelser, eksempelvis efter en blodprop i hjernen, borrelia infektion, hjernetumorer og lignende.

DrugStars – Giving By Taking (gratis)
Tag din medicin, som din læge har anvist, så optjener du stjerner – derfor navnet: DrugStars. DrugStars' app sørger for, at du kan bruge stjernerne til at aktivere donationer til velgørenhed som f.eks. en patientforening – ganske gratis. Ud over at gøre noget godt med din donation, giver vi dig også adgang til konkurrencer om sundhedsydelser, som støtter Du får dagligt påmindelse om, at ”huske at få dine stjerner” på det tidspunkt, hvor du har angivet, at du tager din medicin.

Du får 1 stjerne pr. dosis medicin, som du har taget efter lægens anvisning. 1 stjerne repræsenterer 7 øre. Det lyder ikke af meget – men ”mange bække små gør en stor å”, og en gennemsnitlig patient samler ca. 1000 stjerner sammen årligt. Hvad vil flere tusinde patienter så ikke være i stand til at indsamle i en global bevægelse af patienter?

Tabata Pro (ca. 25 kr)
God Tabata timer, med mange funktioner og indstillingsmuligheder.

Wordbase (gratis)
Slå dine venner i dette udfordrende ordspil, og demonstrer dit overlegne ordforråd. Ord bliver ikke sjovere!

Stav dig vej til din modstanders base og vind spillet! Du kan gå diagonalt, horisontalt eller på kryds og tværs for at vinde den ultimative kamp om det bedste ordforråd.Planlæg dine træk omhyggeligt for at blokere din modstanders fremskridt og kom tættere på sejren ved at bruge din modstanders bogstaver i dine egne ord.

Peak Brain Training (gratis)
Hjernetræner med flere end 40 unikke spil, hver enkelt af disse er udviklet af neuro-forskere og spilleeksperter for at udfordre dine kognitive evner.

Insight Timer (gratis)
Timer til meditation og Mindfullness

Medicin kortet (gratis)
Her har man oversigt over recepter og der er mulighed for at forny recepter.

MyFitnessPal (gratis)
App til registrering af træning og kost

Noter (gratis)
God app til at styre tanker og to-do lister som kompensation for til tider dårlig hukommelse.

Wunderlist (gratis)
En indkøbseddel/huskeliste, der kan deles og opdateres med andre i husstanden. 

reMind (gratis)
Super som pille-alarm. Der kan opsættes et uendeligt antal alarmer med individuel start og slut tid, og med individuel interval mellem alarmerne.

The Tap App (gratis)
App der træner fingerbevægelighed ved at give dig mulighed for at se, hvor mange gange du kan trykke på 10 sekunder.

Clapping Music (gratis)
App der træner fingerbevægelighed ved at give dig mulighed for at følge takterne i et bestemt stykke musik.

Parkinsons home exercises (ca. 40 kr)
En eneglsk video-app for parkinsonpatienter og behandlere/fysioterapeuter. App'en indeholder mere end 50 hjemmeøvelser samt råd til holdnings, mobilitets-  og bevægelsestræning.

Du finder blandt andet øvelser til gang, holdning, at sætte sig og rejse sig, mobilitet i sengen, balance, flexibilitet, fysisk træning og afslapning.

Vital tones (gratis)
Vital Tones Parkinson er et hjernetræningsværktøj, der består af 3 forskellige sessioner.

Der findes også en gruppe på Facebook som hedder "App's til børn og voksne med specielle behov". National Parkinson Foundation har  tillige lavet en masse app's på engelsk, som er mere eller mindre brugbare. Disse findes ved at søge på navnet.

SE MERE: 8 app's anbefalet af Parkinson's Life