Parkinsondans i Sundhedsmagasinet

Oprettet d. 17.05.2017

Det populære program Sundhedsmagasinet på DR1 satte den 16. maj fokus på parkinsondans, hjernen og musik under temaet "Kan musik helbrede?".

I programmet kan du møde 66-årige Kim Andersen, som lever med Parkinson.  

Kim fortæller i programmet, at han på et tidspunkt begyndte at opleve, at musklerne i hans ben ikke mere ville, som han ville, og at foden gav sig til at hænge. Samtidig er det blevet sværere at overskue mange nye ting på en gang og Parkinson har med tiden fået konsekvenser for både for ham selv og hans kone. Danseundervisning får dog både Kim og hans kone til at live op - når Kim Andersen danser, kan han pludseligt bevæge sig frit og ubesværet. 

I programmet kan du også møde speciallæge Anne Korsgaard og professor Peter Vuust, som begge er involverede i styregruppen for Parkinsonforeningens nye store danseprojekt. 

Se med på DR og bliv inspireret!

LÆS MERE: Artikel med Kim Andersen fra DR

SE UDSENDELSEN: Sundhedsmagasinet på DR