Nyt hold for Dans med Parkinson i Tivoli

Oprettet d. 27.09.2017

I år har Tivoli valgt at tilbyde undervisning gratis, og det betyder også, at tilmeldingen bliver anderledes fra sidste år. Den første dag du møder, bliver du registreret, og pladsen vil fremover være reserveret til dig. Men møder du ikke op tre gange i træk, vil Tivoli tilbyde pladsen til en anden. 

Tilmelding

Ønsker du at deltage på holdet 'Danse for Parkinson' (Dance for PD), som begynder fredag den 6. oktober, så send en mail til Helena Lowskij på helo@tivoli.dk

Pladserne reserveres efter 'først-til-mølle-princippet', dog har de personer, som deltog på 'Dans for Parkinson' i Tivoli i sidste sæson, samt de som har deltaget på workshops med David Leventhal, fortrinsret. Hvis du har deltaget før, så skriv det i mailen til Helena.

Sæson 2017-18

  • Sæsonen løber fra fredag 6. oktober 2017 til og med fredag 23. februar 2018.
  • Første del er fra 6. oktober til 15. december 2017, og undervisningen er FREDAGE kl. 12.00 til 13.00.
  • Anden del er fra 5. januar til 23. februar 2018, og undervisningen er FREDAGE kl. 13.45 til 14.45.
  • Vi foreslår almindelig afslappet påklædning.
  • På holdet er der maksimalt plads til 18 deltagere.
  • Der undervises hver gang i Lille Prøvesal i Tivolis Koncertsal.

Dine undervisere

Undervisningerne er Jennifer Wagstaffe, Nadia Skriver Rosenby og Tori Cooper. Alle tre er professionelle balletdansere fra Tivoli Ballet Teaters eget kompagni og er uddannet i programmet 'Dance for PD' af den verdenskendte danseinstruktør David Leventhal.

Indgange til Tivoli

Den første dag, den 6. oktober, skal indgang ske gennem personaleindgangen i Tietgensgade 12. Helena møder dig i personaleindgangen kl. 11.30.

Fremover vil en af underviserne møde dig ved personaleindgangen i Tietgensgade 12 hver fredag kl. 11.30 i første halvdel og i anden halvdel af sæsonen kl. 13.15. 

I de perioder/sæsoner (Halloween og Jul), hvor Tivoli er åbent for gæster, kan du også gå ind gennem de almindelige indgange i Tivoli.

Du vil også modtage et adgangskort, der giver adgang til Tivoli i de fem måneder. (Kortet giver kun adgang til Tivoli).

Ferielukning

Der er lukket følgende dage; 20.okt. – 22. dec. – 29. dec. – 16. feb.