Ny rapport: Brug for kulturændring

Oprettet d. 29.01.2014

Selvom 99 procent af sygeplejerskerne og 98 procent af lægerne mener, at det er vigtigt, at patienter bliver inddraget i plejen og behandlingen, så finder inddragelse ikke systematisk sted på landets hospitaler.

Mangel på ledelsesopbakning og personale, problemer med de fysiske rammer og for lidt tid. Det er nogle af de faktorer, som er med til at forhindre, at patienter bliver inddraget. Det viser den undersøgelse af læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse, som Danske Patienters Videnscenter for Brugerinddragelse netop har offentliggjort i en rapport.

Undersøgelsen er udført i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen og kan blandt andet ses på Danske Patienters hjemmeside.

LÆS MERE: Rapport om patientinddragelse