Gratis webinarer hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Oprettet d. 02.02.2018

I det frivillige sociale arbejde møder du ofte mennesker, som har det svært i livet. De har måske været udsat for en eller flere hændelser, der har udfordret deres verdens- og livsforståelse. Som frivillig har du mulighed for at tilmelde dig et eller flere gratis webinarer, der netop sætter fokus på, hvordan sådanne sociale situationer påvirker et menneskes liv, og hvordan de kan håndteres med særlige teknikker, redskaber samt støtte- og behandlingsmuligheder.
Det er Henrik Lyng fra Center for Beredskabspsykologi, som er en af Danmarks mest erfarne krisepsykologer, der vil undervise på webinarerne.

Du kan bl.a. tilmelde dig følgende tre gratis webinarer:

Forstå mennesker med PTSD
22. marts 2018 kl. 11.00 - 12.00
Dette webinar handler om, hvordan du kan blive bedre til at forstå, hvad PTSD er, hvordan det påvirker mennesker, og hvilke støtte- og behandlingsmuligheder, der findes. Webinaret ser nærmere på, hvad svære traumer gør ved mennesker og deres omgivelser, og hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe dem.

Lær at forebygge og håndtere stress hos brugerne
6. april 2018 kl. 11.00 - 12.00
På dette kursus får du den nyeste og mest relevante viden om stress. Du præsenteres for teknikker og redskaber, som du kan bruge til at håndtere brugernes stress – både når den er opstået og til at forebygge, at den vokser og bliver et gentagende problem.

Forstå kriseramte mennesker
20. april 2018 kl. 11.00 - 12.00
Dette webinar sætter fokus på bedre at forstå, de situationer som mennesker er sat i, når de har været udsat for vold, overgreb, ulykker, pludselig sygdom, dødsfald mv. I løbet af en times tid vil du få en række gode og let forståelige forklaringer, som gør det nemmere for dig at omgås og tale med mennesker, der står et svært sted i livet.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde forventer at åbne for tilmeldinger d. 5. februar 2018.

Læs mere her for yderligere information om de gratis kurser.