Deltag i Hjerneugens fotokonkurrence

Oprettet d. 19.12.2017

Som en del af Hjerneugen i uge 11 vil der blive afholdt en fotokonkurrence. Temaet for konkurrencen er ”Den Krøllede Hjerne”. Vi håber, at mange vil være med og finde kameraet frem.

Såfremt du ønsker at deltage i fotokonkurrencen, på vegne af Parkinsonforeningen, skal du gøre følgende:

  • Tag et foto, der viser hvor fantastisk, kringlet, ufuldkommen, storslået og/eller uforudsigelig den krøllede hjernen er
  • Indsend dit foto til Astrid Blom på mail: ab@parkinson.dk.

Dit billede vil herefter indgå i udvælgelsen af de 10 billeder, som Parkinsonforeningen vil indsende til konkurrencen.

Hjernen er i enhver henseende en forunderlig størrelse, og kun fantasien sætter grænser. Det er derfor ikke et krav, at fotoet ligner en hjerne eller er et foto af en hjerne. Fotoet må gerne gengive en situation, en episode, en handling eller andet, som associeres med en krøllet hjerne. Det er også muligt at give fotoet en titel eller på anden måde knytte tekst til fotoet.

Indfang dette i et foto og send det til mail: ab@parkinson.dk. Vær opmærksom på, at dit foto skal have en god teknisk kvalitet og en høj opløsning, så billederne kan benyttes i forskellige formater. Billederne skal være indsendt til ovenstående mailadresse senest den 1. februar.

Når du indsender dit foto, giver du samtidig samtykke til, at billederne må anvendes på forskellige platforme. Hvis der er personer på dit foto, skal du sørge for at få tilladelse fra disse personer til, at billederne må anvendes på forskellige platforme.

Ud af de ti billeder, der bliver indsendt, vil en dommer udvælge to fotoer fra hver organisation, som vil indgå i den fælles udstilling. Der vil blive udvalgt ét vinderbillede i den samlede konkurrence.

Der vil desuden blive arrangeret en fernisering i forbindelse med åbningen af udstillingen enten mandag den 12. marts eller tirsdag den 13 marts 2018. Lokalitet er endnu ikke fundet. Det vender vi tilbage om.
 

Held og lykke!