Danske Regioner bygger for livet

Oprettet d. 14.08.2017

Frem mod 2025 bygger, ombygger og gentænker Danske Regioner og de fem regioner landets hospitaler, så der skabes et fremtidssikret hospitalsvæsen, hvor patienterne er i centrum. Det bliver ligefrem kaldt for Danmarkshistoriens største byggeprojekt siden kirkebyggerierne i 1100-tallet. Derfor igangsættes nu initiativet ’Vi bygger for livet’ hvor der sættes spot på byggerierne og udviklingen af hospitalerne frem til 2025. Du kan komme med til Åbent Hospital i hele landet d. 3 september 2017 på 19 af de nye og kommende hospitaler. Her kan alle nysgerrige besøge byggerierne og se, røre og opleve, hvad der sker på deres hospital i deres region.

Se f.eks Det Nye Rigshospital, hvor du kan opleve det nye byggeri. Rigshospitalet udvides ved at opføre en Nordfløj til behandling og forskning samt en ny sterilcentral. Nyt parkeringshus og nyt patienthotel er allerede taget i brug.
Se præcist hvor i landet der er Åbent hospital på www.vibyggerforlivet.dk.

Se mere om ’Vi bygger for livet’ på Facebooksiden, hvor der løbende opdateres om hospitalsbyggerierne, samt Åbent hospital.