19 foredrag der sætter hjernen i fokus

Oprettet d. 13.02.2018

Hjerneugen, The Brain Awareness Week, er en international kampagneuge, der hvert år ligger i uge 11. I Danmark arrangerer netværket 'Hjernen i Fokus' aktiviteter i hele landet i forbindelse med Hjerneugen.

Som en del af Hjerneugen 2018 har foreninger udarbejdet et katalog over mulige foredrag, der alle har ét fælles anknytningspunkt; hjernen. Hjernen er et fantastisk organ, men hvis den bliver syg eller ramt af skader, kan den også være en kilde til store problemer. Det er netop dette, som Hjernen i Fokus sætter fokus på; viden om hjernen og al dens skrøbelighed samt mulighederne for at forebygge, helbrede, forhale og genoptræne.

Du finder et katalog over alle foredragene og foredragsholdere her

Hvis I som klub eller i anden sammenhæng er interesseret i bidrage til at sætte fokus på hjernen ved at booke en foredragsholder, finde lokale og afholde et arrangement, skal I tage direkte kontakt til foredragsholderne. Prisen for et foredrag er maksimalt 4.000 kr., men det aftales individuelt med den pågældende foredragsholder. Det er efter først-til-mølle princippet.