Ung med Parkinson

Som yngre kan livet med Parkinson byde på særlige udfordringer. På internationalt plan bliver man betragtet som ung med diagnosen, hvis man er under 55 år.

Yngrenetværket er startet af en gruppe af Parkinsonforeningens yngre medlemmer i 2013. Det består af en formaliseret styregruppe, samt af de af foreningens yngre medlemmer, der deltager i aktiviteter eller debat fast, eller en gang imellem. Med dette forstås, at der ikke kræves særskilt indmeldelse eller tilsagn for at være med i yngrenetværket. Det er åbent for alle yngre medlemmer af Parkinsonforeningen, og man kan deltage i aktiviteter, når man har lyst, eller vælge at tage ansvar for planlægningen af en eller flere aktiviteter. Måske har du selv en god idé?

Der er desuden tilbud til Yngre med Parkinson i form af "cafeer" i Aalborg, Kolding og Odense. I København er der forskellige netværks/interesse grupper. Der arbejdes på at starte tilbud op i resten af landet. 

Alle personerne i styregruppen er desuden aktive i Facebook-gruppen ”face Parkinson” – hvor du også kan komme i dialog med mange andre med Parkinson. Gruppen er lukket, så det kun er gruppemedlemmer, der kan se opslag på siden, men anmod blot om medlemskab.

Vil du vide mere, kan du kontakte Styregruppens formand Allan Bergholt, eller alternativt et at de øvrige medlemmer.

SE LISTE: Styregruppe