Hvis tandpleje bliver svært

Parkinsons sydgom kan medføre særlige problemer i relation til udvikling af tandsygdomme, og resultatet kan blandt andet blive stigende udgifter til tandbehandling.

LÆS MERE: Parkinson og tandsundhed

Hvis din sygdom er fremskreden, kan din tandlæge måske ikke længere yde den nødvendige tandbehandling. I de situationer er der hjælp at hente enten i form af særlige tandplejeordninger eller evt. særlig økonomisk hjælp til tandlægeregningen.  Der er ikke tale om nye ordninger, men ordninger, som patienter og praktiserende tandlæger ikke kender.

Her kan du læse mere om de forskellige ordninger og muligheder. Ved at 'klikke' på et af de røde emner herunder, kan du springe direkte til det ønskede emne. Ellers kan teksten også læses kronologisk.

Teksten har været bragt i en forkortet udgave i Parkinson nyt, 32. årgang, september 2012 nr. 3.

Særlige tandplejeordninger

Specialtandpleje (Sundhedslovens §133 og §134)
Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til borgere, der pga. psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud hos praktiserende tandlæger eller i omsorgstandpleje.

Har du fremskreden Parkinson, kan du anmode din kommune om at blive behandlet i den kommunale eller regionale specialtandpleje. Det vil være relevant, hvis din egen tandlæge, tandplejer eller tandtekniker ikke længere er i stand til at behandle dig pga. f.eks. tiltagende rystelser, nedsat gabeevne, træthed i kæbemusklerne og lignende. I specialtandplejen har du krav på at få samme behandlingsformer, som private tandlægepraksis tilbyder. Det gælder også mere bekostelige behandlinger som kroner, broer og implantater. Implantatbehandling kan f.eks. være velbegrundet i tilfælde af, at rystelser hindrer brug af almindelige proteser.

Hvilken behandlingsform, der kan tilbydes fra specialtandplejens side, afgøres ved en individuel vurdering, hvor der lægges vægt på forhold som f.eks. tandens betydning for tyggeevnen eller udseendet. Muligheden for at vedligeholde behandlingsresultatet ved god hjemmetandpleje har også betydning, når den rigtige behandling skal vælges.

Personalet i specialtandplejen har særlige kompetencer og erfaring vedr. behandling af personer med Parkinson, og kan dermed rådgive dig mht. netop den metode, du bør anvende for at holde dine tænder og tandkød sundt. Specialtandplejens klinikker er samtidig indrettet således, at det bliver så let som muligt for dig at modtage behandling: gode adgangsforhold for kørestolsbrugere eller liggende transport , p-pladser tæt på indgang, mulighed for at lifte over i tandlægestolen eller behandling kan ske, mens du sidder i kørestol.

Kommunen kan vælge at give behandlingstilbuddet på egne specialtandplejetandklinikker (kommunal specialtandpleje) eller viderehenvise for højt specialiseret behandling i regionen (regional specialtandpleje). Har du udtalte motoriske eller kognitive problemer og samtidig behov for omfattende tandbehandling, kan sådan en behandling ofte kun gennemføres ved anvendelse af narkose. Narkosen vil bevirke, at du kan ligge helt stille og afslappet, mens behandlingen foregår.

Regionerne er forpligtet til at yde sådanne tandbehandlinger i narkose på hospitalerne.  I forbindelse med både behandling på klinikken og under narkose kan der være en gavnlig effekt af at ændre på den daglige medicin. Derfor er specialtandplejen i kommuner og regioner forpligtet til at samarbejde med speciallæger i bl.a. neurologi og anæstesiologi.

Henvisning til specialtandplejen kan foretages af en fagperson fra social eller sundhedsvæsnet, som kender din sygdomssituation godt – det kan f.eks. være din tandlæge, læge eller sygeplejefaglig personale. Henvisningen skal sendes til den kommunale tandpleje i din kommune, som vurderer, om betingelser for tilbuddet er til stede.

Det er kommunen, som afgør, om du tilbydes behandling i kommunalt eller regionalt regi.  Du betaler en årlig egenbetaling på maksimalt 1.725 kr. (2012). Betalingen er uafhængig af omfanget og typen af de behandlinger, du modtager, og uafhængig af din formue- og indtægt.

Omsorgstandpleje (Sundhedslovens §131 og §132)
Omsorgstandpleje er et tilbud til ældre, som af helbredsmæssige grunde ikke selv kan komme til en tandlæge. Har man svært ved at komme til tandlægen - enten på grund af sygdom eller handicap, kan Omsorgstandplejen tilbyde behandling i eget hjem.

Omsorgstandplejen undersøger og behandler tænder og proteser regelmæssigt og efter behov. Der gives også undervisning til dig og dit plejepersonale i korrekt mundpleje. Omsorgstandpleje omfatter ikke store istandsættelser af tandsættet. Behandlingen tager primært sigte på at afhjælpe og forebygge smerter og andre ubehageligheder samt vedligeholde en acceptabel tyggefunktion.

De mest almindelige ydelser i omsorgstandplejen er undersøgelse, tandrensning, fyldninger og protesetilpasning. Kroner, broer og implantatbehandling udføres yderst sjældent. Behandlingsniveauet er således væsentligt lavere end der det gælder i specialtandplejen, og den almindelige tandpleje hos praktiserende tandlæger.

Visitation til omsorgstandplejen foretages af de samme fagpersoner, som visiterer til anden personlig pleje eller praktisk hjælp. Bor du på plejehjem, er det plejehjemslederen, der vurderer, om du er berettiget til omsorgstandpleje. Det koster 465 kr. (2012) om året at være tilmeldt Omsorgstandplejen, uanset hvilke behandlinger, du modtager. 

Til toppen

Offentlige tilskudsmuligheder

Almindelige sygesikringstilskud til tandpleje (Sundhedslovens §65)
Der er samme størrelse af tilskud fra sygesikringen til tandpleje, hvad enten du er gruppe 1 eller 2 sikret. Er du gruppe 2 sikret, skal du tog selv sørge for at få sygesikringstilskuddet.

Sygesikringsgruppe 1
Langt de fleste voksne i Danmark tilhører sygesikringsgruppe 1, og det betyder, at Sygesikringen betaler alle udgifter til almen lægehjælp og til speciallægehjælp efter henvisning fra egen læge. Som gr. 1. medlem betaler sygesikringen automatisk en del af tandplejeregningen, når der er tale om udvalgte former for tandbehandling eksempelvis undersøgelse, forebyggelse, parodontosebehandling og alm. tandfyldninger. Tandlægen fratrækker sygesikringstilskuddet, før du får din regning.

Sygesikringen giver ikke tilskud til mange særligt bekostelige ydelser som tandproteser, kroner, broer, implantater etc.. En forudsætning for at få sygesikringstilskud er, at du benytter en klinik, der følger de honorarer, der er fastlagt i en overenskomst mellem Danske regioner og Tandlægeforeningen. I praksis har så godt som alle landets klinikker tilsluttet sig denne overenskomst.

Sygesikringsgruppe 2
Tilhører du sygesikringsgruppe 2 har du ret til samme sygesikringstilskud som i gruppe 1, men tandlægen fastsætter selv størrelsen af sit honorar. I sygesikringsgruppe 2 skal du selv indledningsvis betale hele regningen. Efterfølgende kan du ved henvendelse til din kommune få refunderet en andel, der svarer til sygesikringens tilskud for en gruppe 1 sikret.

Tilskud, som er afhængige af din helbredsmæssige situation
Sundhedslovens §166
Sundhedslovens §166 åbner op for særlige tilskud til tandpleje til borgere med særlige sygdomme eller borgere, der har fået svære følgeskader i munden efter kræftbehandling. Parkinsons sygdom giver ikke adgang til tilskud efter denne bestemmelse i Sundhedsloven.

Sundhedslovens §135
Sundhedslovens §135 handler om økonomisk tilskud til tandproteser efter ulykkesbetinget tab af tænder. Voksne, der ved en ulykke får et tandtab, som hæmmer tyggefunktionen eller som skæmmer udseendet betydeligt, kan få økonomisk hjælp efter Sundhedslovens §135 til tandprotese. Tandprotesen kan være en krone, bro eller implantat. Ansøgning om tilskuddet skal fremsendes til kommunen, og tilskuddet er uafhængigt af din indtægt eller formue.
Er du tilmeldt special- eller omsorgstandpleje tilbuddene, kan du ikke få hjælp efter denne bestemmelse i Sundhedsloven, og det samme gælder, hvis behandlingen er dækket af privat ulykkesforsikring.

Det er en forudsætning for tilskud efter §135, at ansøgning om tilskud fremsendes til din kommune hurtigst muligt efter tandskadens opståen. Der gives støtte til den billigste men fagligt forsvarlige behandling. Hjælp til fast protese (kroner, broer implantater) gives kun hvis dette er den eneste fagligt forsvarlige behandlingsmulighed.  Hvis du vælger en anden og mere bekostelig behandlingsform end den kommunen bevilger, kan du få refunderet et beløb svarende til den godkendte behandling.

Tilskud, som afhænger af din økonomiske situation
Enkelt udgift til tandbehandling
Kommunen kan yde hjælp til udgifter til tandbehandling, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig her og nu, og behandlingen er helbredsmæssigt velbegrundet. Der gives ikke hjælp til behandlinger, der kan dækkes af anden tilskudsmulighed, og det er desuden en forudsætning, at du og/eller din ægtefælle ikke har nogen betalingsevne. Ofte vil hjælpen blive givet til midlertidige løsninger, og ved udmåling af hjælpen vil der også blive skelet til, om udgiften er rimelig og ville kunne være afholdt af en almindelig lønindtægt.

Der bliver givet hjælp til den billigste, men fagligt forsvarlige løsning. Du skal være opmærksom på, at der ikke ydes hjælp til behandlinger, som er påbegyndt inden ansøgning og godkendelse af kommunen. Den hjælp, kommunen yder, kan kun bruges til det ansøgte formål. Du kan således ikke bruge beløbet til en anden og dyrere behandling, hvor du selv betaler differencen. Kontanthjælp ansøges hos bopælskommunen.

Helbredstillæg til pension
Som folkepensionist eller førtidspensionist kan du ansøge kommunen om et helbredstillæg efter pensionslovens §14a. Størrelsen af helbredstillægget er afhængig af dine indtægter og formue. Helbredstillægget dækker op til 85 % af egenbetalingen for tand- og protesebehandlinger, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Beslutter kommunen eksempelvis at give tilskud til en fyldning, og du har ansøgt om en krone, må du gerne bruge dette tilskud, og selv betale differencen mellem fyldning og krone. 

Kommunen kan indgå prisaftaler med tandlæger og tandteknikere vedr. tandproteser, og det er så den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Som pensionist kan du frit vælge en anden leverandør end den kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Er du økonomisk særligt dårligt stillet som alderspensionist, vil du i visse tilfælde også kunne opnå personlig tillæg til tandpleje efter §14 i Lov om social pension.
For førtidspensionister er det af betydning hvornår pensionssagen er startet.  Er pensionssagen startet før 1.januar 2003 kan der opnå helbredstillæg og personligt tillæg på linje med alderspensionister. Er pensionssagen startet efter 1.januar 2003, kan der ansøges om kontanthjælp til tandpleje (se ovenfor).

Til toppen

Private sygeforsikringer

Sygeforsikringen ”danmark”
Sygeforsikringen Danmark er en privat sygeforsikring, som yder tilskud til en lang række udvalgte tandbehandlinger. Tilskuddets størrelse vil afhænge af, hvor stor en præmie du betaler og dermed hvilken forsikringsgruppe, du er medlem af.

Dansk tandforsikring
Dansk tandforsikring er en forsikring, som dækker alle former for tandbehandling. Der er en årlig maksimumsgrænse for udbetaling, og man kan tegne sin forsikring, så den dækker mellem 60-80 %. Når man ansøger om medlemskab, skal tandlægen lave en såkaldt tandstatus over dine tænder, som giver baggrund for, hvor meget Dansk tandforsikring kan tilbyde at forsikre. Generelt er svækkede tænder, tandskader og kosmetisk tandpleje ikke dækket.

Private ulykkesforsikringer
Mange private ulykkesforsikringer dækker tandskader, dog ikke skader opstået under tygning. Tandlægen skal før behandling påbegyndes lave en skadeanmeldelse/tandlægeerklæring til forsikringsselskabet. Hvor mange procent af regningen man får dækket efter en tandskade, afhænger af tandens tilstand før skaden. Som udgangspunkt er dækningen 100 % på en sund tand, hvorimod procentdelen ofte er væsentligt nedskrevet, hvis man kommer til skade med tænder, der i forvejen var svækket (f.eks. tænder med stort slid, rodbehandlede tænder eller tænder præget af parodontose).

Til toppen

Tandbehandling i udlandet

Hvis du er sygesikret i gruppe 1 eller 2, kan du få sygesikringstilskud til at få lavet dine tænder i et EU eller i Norge, Island og Liechtenstein. Du kan få tilskud til tandbehandlinger, hvor du selv betaler mere end halvdelen af udgifterne til behandlingen i Danmark. Det vil typisk være ved f.eks. tandfyldninger og rodbehandlinger.
Der kan ofte være penge at spare på større tandtekniske behandlinger hos en udenlandsk tandlæge, men prisen er ikke det eneste, der bør overvejes, inden man beslutter sig for at få behandling hos udenlandsk tandlæge. 

Bliver du fejlbehandlet hos en tandlæge i Danmark, er du dækket af det danske klagesystem. Det er du ikke, hvis du får udført en behandling hos en tandlæge i udlandet.a

Tger man til et andet land for at få lavet sine tænder, skal man i første omgang selv betale tandlægen for behandlingen og dernæst selv sørge for at få sygesikringsrefusion herhjemme. Sørg for at få en udspecificeret regningen, der angiver præcis, hvilke behandlinger, du har fået foretaget. Regningen skal være så udførlig, at din region kan sammenligne de udførte tandbehandlinger med de behandlingsformer, sygesikringen giver tilskud. Henvend dig efterfølgende til afdeling 'Primær Sundhed' i din region for at få udbetalt sygesikringstilskuddet. Du skal fremvise original regning, som skal være betalt og udfærdiget på enten dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk.

Ønsker du f.eks. som pensionist at få kommunalt tilskud til behandling i et andet land, er der et krav, at den kommunale tandlægekonsulent har haft mulighed for at vurdere dit behandlingsbehov før behandling påegyndes.  Du kan med andre ord ikke forvente tilskud til en behandling, der er udført før ansøgningstidspunktet.
Den private sygeforsikring "danmark" dækker også for behandling i udlandet. Kravene til dokumentation for at få dækning i udlandet fra "danmark" er de samme, som gælder for at opnå sygesikringstilskud fra regionen.

Til toppen

Vil du klage?

Hvis du vil klage over en afgørelse fra kommunen vedr. tilskud til tandpleje, skal du henvende dig til kommunen. Kommunen vil så vurdere din sag igen, inden de sender din klage videre til Det Sociale Nævn. Vil du klage over afslag på anmodning om at blive behandlet i omsorgs- eller specialtandpleje eller konkrete behandlinger udført i de to tandplejesystemer, skal du rette henvendelse til Patientombuddet. Klagen skal være fremsendt inden 4 uger.

Klager over den måde arbejdet i kommunal og regionale tandplejetilbud udføres på (ventetider i klinikken, personalets optræden etc.) skal som udgangspunkt rettes til tandklinikkens leder.

Til toppen

Her kan du læse mere

Herunder finder du links til eksterne hjemmesider, hvor du kan læse mere om tandplejeordninger og specialtandpleje. 

LÆS MERE: Sundhedsloven

LÆS MERE: Vejledning vedr. special- og omsorgstandpleje

LÆS MERE: Lov om Aktiv Socialpolitik §82

LÆS MERE: Lov om Integration §36

LÆS MERE: Lov om social pension §14 og §14a

LÆS MERE: Sygeforsikringen "danmark"

LÆS MERE: Dansk tandforsikring

LÆS MERE: Tandbehandling i udlandet

LÆS MERE: Patientombuddet

Artiklen er skrevet af Ole Hovgaard, ledende overtandlæge, Afd. for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg. Teksten har været bragt i en forkortet udgave i Parkinson nyt, 32. årgang, september 2012 nr. 3.

Til toppen